Garðar
Bisper på Garðar Der findes en kortfattet liste over de grønlandske bisper i Flateyjarbók. Den første bisp, som er opført i listen er Arnald, der i følge islandske annaler blev viet til grønlændernes bisp i 1124. Den sidste bisp på
Bisper på Garðar Der findes en kortfattet liste over de grønlandske bisper i Flateyjarbók. Den første bisp, som er opført i listen er Arnald, der i følge islandske annaler blev viet til grønlændernes bisp i 1124. Den sidste bisp på
bisp af den norske konge Sigurd Jorsalfare, der var konge i årene 1103 til 1123. Arnald udpeges til bisp Ifølge historien om Einar, Sokkes søn, Grænlendinga Þátr, er Arnald de norrøne grønlænderes første bisp. I denne historie berettes det, at
Bisp Arnald fastholdt, at alt var sket efter grønlandsk lov, og han nægtede at udlevere Arnbjörn skib. Efter tiltagende gnidninger mellem nordmændene og bispen søgte bispen Einars hjælp og erindrede ham om hans løfte om altid at støtte bispesædet. Efter
Bisp, se biskop.
Bisp var fra ca. 370 biskop af Tours i Gallien; helgen. Som romersk soldat i Gallien omvendtes han til kristendommen, blev døbt og fik i 330'erne sin afsked fra den romerske hær; i de følgende år befandt han sig
Morten Bisp er det officielle navn for festdagen den 11. november. Mere uformelt kaldes dagen mortensdag og er helgendag for Martin af Tours. Som det er skik i Danmark, sker fejringen aftenen før, mortensaften, den 10. november.
bisper. Mod syd er Sankt Erasmus, som står foran en brysthøj mur, bag hvilken ses et landskab med træer og tårne. Bispen på nordfløjen forestiller muligvis Sankt Nicolaus, som er malet mod en tilsvarende baggrund. Kombinationen af bispehelgenen og apostle
bispen i Vestervig, der flyttede bispesædet til Børglum. Præmonstratenserordenen omtales på stedet 1205, og fra denne tid stammer også den anseelige kirke, der nu er sognekirke. Ved Reformationen blev bispesæde og kloster inddraget under Kronen, og den navnkundige Stygge Krumpen
bisper og ærkebisper. Vikinger i Frankrig, Paris og Normandiet Indre stridigheder i Frankerriget gjorde det fra omkring 830 muligt for danske høvdinge, der ofte var landflygtige medlemmer af den danske kongeslægt, at opkræve tributter fra frankerne. Flere gik også i
bisp. De kom ind med engelske og tyske missionærer, der havde overtaget de fleste af ordene fra latin, hvor de atter var indført fra græsk; fx stammer bisp eller biskop = engelsk bishop, tysk Bischof fra latin episcopus af græsk episkopos