aeromekanik
Aeromekanik, (gr. aero- + mekanik), læren om ligevægts- og bevægelseslovene for luftarter; fællesbetegnelse for aerostatik og aerodynamik; det samme som pneumatik.
Aeromekanik, (gr. aero- + mekanik), læren om ligevægts- og bevægelseslovene for luftarter; fællesbetegnelse for aerostatik og aerodynamik; det samme som pneumatik.
bevægelseslov). Einstein indså derved, at man vil føle sig vægtløs, såfremt man falder frit i et tyngdefelt, idet alle dele af ens krop falder helt ens. I dag er et sådant tankeeksperiment omkring Einsteins elevator realiseret så ofte, fx på
lys bevæger sig igennem medier med forskellige brydningsforhold, sker det ad den vej, for hvilken lysets bevægelse tager kortest tid. Et tilsvarende stationaritetsprincip kan benyttes ved formuleringen af mekanikkens bevægelseslove. Læs mere i Den Store Danske mindste virknings princip brydningsloven
bevægelseslove gælder kun i inertialsystemer, dvs. systemer i jævn bevægelse i forhold til fiksstjernerne. Et accelereret system er ikke et inertialsystem, men Newtons love kan stadig anvendes, dersom der til de sædvanlige kræfter (naturkræfter) som fx gravitation og elektrisk tiltrækning
bevægelseslove og tyngdelov danner basis for den klassiske fysik, inden for optik var hans opdagelse af, at hvidt lys er sammensat af spektralfarverne, grundlaget for den fysiske optik, og inden for matematik var han grundlæggeren af differentialregningen. Hans arbejde har
bevægelseslove fra slutningen af 1600-t., og som i modsætning til kvantefysikken, der opstod i 1900-t., er strengt deterministisk (se fysik). Opdagelsen af, at kaos kan opstå i sådanne systemer, skyldes H. Poincaré (1890), men det er først fra
bevægelseslove" med kapitalismens mest fremskredne land, Storbritannien, som eksempel, blev hovedbeskæftigelsen frem til midten af 1860'erne. Arbejdet blev dog i lange perioder afbrudt af dels sygdom, dels journalistisk arbejde for bl.a. The New York Daily Tribune. Indtægterne fra Tribune
bevægelseslov for alle forhold. Historiefilosofien kaldes historisk materialisme (histomat, se materialistisk historieopfattelse), og her ses historien som et bestemt system af produktionsmåder, som afløser hinanden i et i forvejen fastlagt mønster. Politisk økonomi ses som læren om produktion og fordeling
bevægelseslove i 1687 drev behovet for stadig nøjagtigere forudsigelser af himmellegemernes positioner udviklingen af en lang række approksimationsmetoder. Newton studerede selv løsningen af ligninger ved iteration, og L. Euler indførte differensmetoder til løsning af differentialligninger. Bl.a. P.S. Laplace, A.M. Legendre
Principia, egl. Philosophiæ Naturalis Principia Mathematica (lat. 'naturfilosofiens matematiske principper'), Isaac Newtons hovedværk fra 1687, hvori han bl.a. formulerer sine bevægelseslove (se Newtons love) og fremsætter den universelle tyngdelov. Værket er skrevet på latin. Se også Isaac Newton.