avis
Berliner Tageblatt og Frankfurter Zeitung (Tyskland), New York Times, New York Herald og New York Tribune. Billige sensationsaviser nåede de helt store oplag på op mod en halv mio. og gav en række bladkonger rigdom og magt: J. Dupuy i
Berliner Tageblatt og Frankfurter Zeitung (Tyskland), New York Times, New York Herald og New York Tribune. Billige sensationsaviser nåede de helt store oplag på op mod en halv mio. og gav en række bladkonger rigdom og magt: J. Dupuy i
Berliner Tageblatt. Emil Ludwig skrev flere biografier, hvis værd har været diskuteret. De fleste værker var populære i samtiden og blev oversat til flere sprog. I 1930'erne udkom også samtalebøger fx med Benito Mussolini, Mussolinis Gespräche mit Emil Ludwig
(Dansk Biografisk Leksikon)
Berliner Tageblatts korrespondent ved fronten i Karpaterne, Galizien og Polen. Et udvalg af hans artikler og erindringer fra krigen udkom 1915 og 1916 i bogform på S. Fischer Verlag under titlen Mein Kriegstagebuch og Aus Ungarn und Galizien. Da M
(Dansk Biografisk Leksikon)
Berliner Tageblatt, Evening Standard og Matin. Faglige tillidsposter markerede hans internationale position. Han var vicepræsident for den udenlandske presses forening i Frankrig til 1940, derefter æresmedlem, desuden Administrateur Association Franco-Danoise. 1933-34 var han præsident for folkeforbundets journalister i
(Dansk Biografisk Leksikon)
Berliner Tageblatt 24.8.1918. R. Besthorn i Berl. tid. 9.5.1919. J. Østrup i Nationaltid. 9.5.1919 og 8.1.1925. Holger Pedersen i Studium 28.5.1919. Samme i Akademisk ugebl. VIII, 1919 174. J. H. Kramers i Acta orientalia VII, Leyden 1929 312-16. V
(Dansk Biografisk Leksikon)
Berlin, Wien og Paris og kom herunder til at arbejde som volontør ved nogle af samtidens mest ansete europæiske aviser, som Nationalzeitung, Neues Wiener Tageblatt og Le Temps for efter hjemkomsten at blive redaktionssekretær ved Illustreret Tidende. Her skrev han
(Dansk Biografisk Leksikon)
Berlins universitet Johannes Neuhaus, 1869–1923), d. af skorstensfejermester Emil Heinrich W. (1852–1930) og Johanne Vilhelmine Marie Christensen (1851–95). Udnævnelser R. 1936. Ikonografi Mal. af Jens Vige, 1900, af Sally Philipsen, 1904 og af V. Neiiendam, s.å. Buste af R. Magnussen, 1907. Tegn. af B. Wegmann
(Dansk Biografisk Leksikon)
Edouard Romeo Vargas-Bedemar, ved dåben Carl Friedrich August Grosse, 5.6.1768-15.3.1847, greve, mineralog. Født i Magdeburg, død i Kbh. (kat.), begravet sst. (kat. Ass.). Født som Carl Friedrich August Grosse lykkedes det V.-B. under studieårene 1786-91 at