Bacchantinderne
Bacchantinderne, Bacchanterne, tragedie af Euripides om Dionysos' modtagelse i fødebyen Theben. Stykket problematiserer gudens sammensatte væsen.
Bacchantinderne, Bacchanterne, tragedie af Euripides om Dionysos' modtagelse i fødebyen Theben. Stykket problematiserer gudens sammensatte væsen.
Bacchantinderne (405/404 f.v.t.) givet en stærk skildring af Dionysos og hans indflydelse på mennesket. Hos romerne dyrkedes han under navnet Bacchus i de orgiastiske bacchanalier. Modsætningen mellem livsholdninger styret af hhv. intellekt og drift har Friedrich Nietzsche karakteriseret ved begrebsparret
Bacchantinderne og Ifigenia i Aulis blev opført posthumt i Athen i 405/404. Selvom vi har så meget, eller måske netop derfor, har det vist sig svært at nå til en enig vurdering af Euripides. Han lader sig ikke sætte på
Bacchantinderne, er skrevet af den polske forfatter Jarosław Iwaszkiewicz og komponisten. Operaen blev komponeret 1920-24, men først uropført i 1926 i Warszawa. I de efterfølgende år blev den relativt sjældent opført, men fra slutningen af 1980'erne har den
Bacchantinderne. Ved midvinter samledes en flok kvinder, der under natlige danse til musikinstrumenterne tympanon og aulos kom i en tilstand af ekstase. I myterne skildres det, at de så jorden åbne sig og flyde med mælk og honning. Dionysos viste
Bacchantinderne, skildrer et menneske, som kæmper en ulige kamp mod de fornuftsstridige, dionysiske drifter i sine medborgere og i sig selv. I senere litteratur kan skikkelsen derfor illustrere konflikten mellem drift og intellekt. Læs mere i Den Store Danske den
(Dansk Biografisk Leksikon)
Bacchantinderne og Hippolytos. – Allerede 1839 gik det stærkt ned ad bakke med W.s helbred; 4.11. læste han endnu på skolen, "men Stemmen var svag og Hovedet brændte", som R. J. F. Henrichsen siger i sin smukke efterskrift til Euripidesoversættelsen som
(Gyldendals Teaterleksikon)
De trojanske kvinder 415 f.Kr.; Ifigenia blandt Trauerne 414 f.Kr.; Ion 413 f.Kr.; Helena 412 f.Kr.; Fønikerinderne 409 f.Kr.; Orestes 408 f.Kr.; Bacchantinderne 406 f.Kr.; Ifigenia i Aulis 406 f.Kr. Bibliografi: Segal, C Euripides and the poetics of sorrow 1993.