B-lymfocytter
er antistofproducerende celler, der dannes i knoglemarven. Læs mere i Den Store Danske immunologi (Immunsystemet) antistoffer
er antistofproducerende celler, der dannes i knoglemarven. Læs mere i Den Store Danske immunologi (Immunsystemet) antistoffer
B-lymfocytter kan leve længe i organismen, men aktiveres B-lymfocytter, udvikles de til plasmaceller, der producerer store mængder antistoffer. B-lymfocytter kan ligesom makrofager aktivere T-lymfocytter; dog sker dette efter en specifik binding af antigen til B-lymfocytterne
Lymfocytter er runde celler, 7-8 μm i diameter, med en relativt stor, rund kerne. De inddeles i T- og B-lymfocytter; modne B-lymfocytter kaldes også plasmaceller. T-lymfocytter modner i brislen og cirkulerer mellem blodkredsløbet og lymfesystemet; den
B-lymfocytter (se lymfocytter). Den enkelte B-lymfocyt laver ét bestemt antistof; ved gentagne celledelinger fås en "stamme" (klon) af ens B-lymfocytter. Uden ydre stimulation dannes antistofferne i små mængder og findes som receptorer på B-lymfocytternes overflade. Stimulation
B-lymfocytter kan hæmmes af MabThera (rituximab), som er et monoklonalt antistof, der er rettet mod det transmembrane antigen CD20 på modne B-lymfocytter. T-lymfocytaktivitet kan hæmmes af Orencia (abatacept), der er et fusionsprotein bestående af det ekstracellulære domæne
lymfocytter i B-lymfocytter og T-lymfocytter, ansvarlige for hhv. de antistofafhængige og de cellemedierede funktioner, blev formuleret af den engelske immunolog Ivan Roitt (f. 1927) i 1969. Denne inddeling er siden udvidet med en lang række undertyper af de
eksistensen af de to hovedgrupper af lymfocytter, T- og B-lymfocytter. Miller har siden 1966 været professor i eksperimentel immunologi ved Walter and Eliza Hall Institute og universitetet i Melbourne og udforsker især immunologiske reaktioner mod "selv", se immunologi (immunsystemet).
B-lymfocytter afhænger således af, at de modtager signaler fra forskellige cytokiner, og de cytokinaktiverede celler producerer selv cytokiner, når de stimuleres; nogle cytokiner nedregulerer immuncellernes aktiviteter og bidrager således til den livsnødvendige regulering af immunsystemets mange funktioner. Cytokiner formidler
B-lymfocytter) omlejres de gener, som koder for antistofferne. Herved bringes de tidligere adskilte gensegmenter sammen. Der findes talrige forskellige gensegmenter, som kan omlejres og sammenstykkes på flere måder, hvorved der kan kodes for uhyre mange forskellige antistoffer. Hver af
B-lymfocytter, ses hos lampretter og hajer; repræsentanter for nogle af de tidligst opståede hvirveldyrgrupper, som begge har en brissel (thymus) med ansvar for T-lymfocytternes modning og en milt, hvori B-lymfocytterne udvikles i forbindelse med en immunreaktion. Hos