bøg
bøgeskov (2013). Næsten al nutidig bøgeskov er kulturskov. Mindre end én procent er selvsåede rester af naturlig skov. Bøg er blevet plantet siden 1761 og i større mængde mellem 1880 og 1945. Halvdelen af nutidens bøgeskov er over 80 år
bøgeskov (2013). Næsten al nutidig bøgeskov er kulturskov. Mindre end én procent er selvsåede rester af naturlig skov. Bøg er blevet plantet siden 1761 og i større mængde mellem 1880 og 1945. Halvdelen af nutidens bøgeskov er over 80 år
Bøgeskov, skov 9 km nordøst for Sorø. Skoven (350 ha) ejes af Stiftelsen Sorø Akademi. Jordbunden er næringsrig og meget kalkholdig, hvilket giver en frodig trævækst og skovbundsflora. Ud mod Gyrstinge Sø, der er drikkevandsreservoir, findes skovpartier med 200-300 år
bøgeskove, der før 1805 især blev anvendt til græsning. Der findes fredede rester af disse vanrøgtede bøgeskove, bl.a. i Troldeskoven. Nåletræerne, hvoraf der findes ti forskellige arter, mest rødgran, er nu blevet helt dominerende; rødgranerne optager over halvdelen af arealet
bøgeskov, fordi den står næsten uden jordbund oven på et kridtlag. Skoven og især dens lysninger har, og havde navnlig tidligere, en artsrig og sjælden flora af urter. Orkideen flueblomst har sit eneste danske voksested her. Skoven har i mere
bl.a. aluminiumproduktion. Bjergenes højere partier er dækket af ege- og bøgeskov, som leverer træ til industrien og udnyttes til rekreative formål; i dalene dyrkes frugt og grøntsager. På sydskråningerne dyrkes druer til hvidvine af rieslingtypen. Områdets vigtigste by er Veszprém.
bøgeskov. Bøg kan nogle steder danne skovgrænsen, men oftest dannes grænsen af rødgran eller arter af fyr. Over den egentlige skovgrænse forekommer ofte en zone med krat af bjergfyr (krummholz-zonen). En middelhavsagtig (mediterran) flora og vegetation, præget af stedsegrønne
bøgeskove 30 kg og i ørkener mindre end 0,7 kg pr. m2. Biomassen i havene er i gennemsnit 0,01 kg, målt fra top til bund i en vandsøjle med et areal på 1 m2. Biomasse som brændsel Ordet
bøgeskov, træstub eller dam, som nærmere defineres ud fra miljøfaktorer. Betegnelsen anvendtes første gang i 1908 af den tyske zoolog F. Dahl. Siden er den ofte anvendt synonymt med habitat. Biotop anvendes især i skandinavisk og tysk økologisk litteratur, habitat
grundareal: LAI = bladareal/grundareal. Et plantesamfunds produktivitet (fx en afgrødes ydeevne) afhænger bl.a. af bladarealet, der opfanger og udnytter lysindstrålingen. I Danmark kan LAI under højsommeren nå værdier på fem-syv i en kornmark og op til ti i en bøgeskov.
Bøge-kulplet, Ascodichaena rugosa, en sæksporesvamp, hvis kønnede stadium blev påvist i Frankrig i 1974. Den er aldrig fundet i Danmark, hvor det ukønnede stadium, som har fået navnet Psilospora fagineum, ellers er en af landets almindeligste svampe i bøgeskov.