apastron
Apastron, (af gr. apo- og astron 'stjerne'), det punkt i en dobbeltstjernes banebevægelse, hvor stjernerne er fjernest fra hinanden.
Apastron, (af gr. apo- og astron 'stjerne'), det punkt i en dobbeltstjernes banebevægelse, hvor stjernerne er fjernest fra hinanden.
Astral, (af lat. astralis, af astrum stjerne, gr. astron), hidrørende fra el. stående i forbindelse med stjernerne.
Astro- er et internationalt første sammensætningsled, der betyder 'stjerne-' eller 'vedrørende stjernerne'. Astro- er dannet af græsk astron (med sideformen aster; latin astrum) 'stjerne'. Indgår fx i astronomi 'stjernekundskab' og astrolog 'stjernetyder'.
Pediastrum, (af gr. pedion 'slette, flade' og astron 'stjerne'), slægt af grønalger, som findes i ferskvandsplankton. Arterne danner skiveformede, tandhjulslignende kolonier. Da væggen indeholder det sværtnedbrydelige stof sporopollenin, findes Pediastrum ofte velbevaret i fossile pollenprøver fra fx gamle søbunde.
Periastron, (af peri- og gr. astron 'stjerne'), det punkt i en dobbeltstjernes banebevægelse, hvor de to stjerner er nærmest hinanden.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Astron. Nachrichten nr. 1741, 1869, om 1. bd., at det bragte resultater som forener den højeste grad af skarphed med en elegance der overtræffer alt hvad man tidligere har kendt. Karakteristisk for C.G. Andræ var den omhyggelige gennemarbejdelse af ethvert
(Dansk Biografisk Leksikon)
Astron. Nachr. L, 1859) ved uddrag af hans dagbøger 1761–76 påvist solpletminimer 1766 og 1775 samt et maksimum 1770, overensstemmende med den moderne teori. 1772 opstillede H. efter ordre fra Struensee et tidssignal på Rundetårn. Men da han angav
(Dansk Biografisk Leksikon)
astron. annis 1781-83. Hans egne og hans elevers iagttagelser findes i protokoller på Kbh.s universitets observatorium. Efter B.s forslag blev der oprettet små observatorier i Norge, Island, Grønland og Tranquebar hvor Piehl, Lievog, Ginge og Engelhart anstillede for den
(Dansk Biografisk Leksikon)
Astron. Nachrichten" (Generalreg. hertil 1866, 1875, 1891), af hvilke den sidste blev trykt i det nummer der bragte underretningen om hans død. Foruden de ovennævnte afhandlinger bør endnu nævnes Teleskopiske Undersøgelser af Egnen omkring det Sted paa Himlen, hvor Tychos
(Dansk Biografisk Leksikon)
astron. Tidsskr., 1929 51-53) som han senere beskrev i en artikel (Da. Tidsskr. for Uhrmagere 54, 1934 138-42) der efterfulgtes af en detaljeret redegørelse for hele uret (sst. 55, 1935 48-63). Projektet støttedes af professor Elis Strömgren