Viggo Stuckenberg
Asmadæus (1899) er tragiske og symbolske fortællinger om modstridende tilbøjeligheder til tryghed og oprør. I Vejbred (1899), en samling myter og eventyr, bruges en selvbevidst fortællekunst med megen sort humor til at fremstille et desillusioneret livssyn uden forbitrelse. I eftertiden