Aristobul 1.
var en jødisk ypperstepræst og konge 104-103 f.Kr., gift med Alexandra Salome. Han tilhørte hasmonæerslægten og efterfulgte sin far Hyrkan 1.; Aristobul 1. erobrede Samaria og tvang Ituræa til at underkaste sig jødedommen.
var en jødisk ypperstepræst og konge 104-103 f.Kr., gift med Alexandra Salome. Han tilhørte hasmonæerslægten og efterfulgte sin far Hyrkan 1.; Aristobul 1. erobrede Samaria og tvang Ituræa til at underkaste sig jødedommen.
1. blev af sin bror Aristobul 1. gjort til medkonge, men blev myrdet i 104 f.Kr. pga. hofintriger. Antigonos 2. (40-37 f.Kr.), den sidste af makkabæernes konger, søn af Aristobul 2.; blev henrettet af romerne. Læs mere i Den
Aristobul 1., derefter med hans bror Alexander Jannæus. Hun indsatte sin søn Hyrkan 2. som ypperstepræst og blev straks forligt med farisæerne, der fik den reelle magt. Der var fred i landet, da hun døde, 73 år gammel. Læs mere
Mattatias' sønner, Jonatan, Simon og Judas Makkabæer, og af Simons efterkommere: Johannes Hyrkan, Aristobul 1. og 2. og Alexander Jannæus. Betegnelsen hasmonæere findes hos den jødiske historieskriver Josefus, men hverken i 1. eller i 2. Makk., hvor de kaldes makkabæere.
Aristobul 1. erobrede Ituræa 104-103 f.Kr. og tvangsomvendte befolkningen til jødedommen. Senere overdrog Augustus en del af Ituræa til Herodes 1. den Store, efter hvis død området gik i arv til sønnen Filip. I Bibelen optræder Ituræa kun i
1. var en jødisk konge. Hans far var Aristobul, en af de to sønner, Herodes den Store fik med hasmonæerprinsessen Mariamme, men lod henrette for højforræderi i 7 f.Kr. Agrippa stammede således gennem sin mor også fra den tidligere jødiske
1. den Stores hustruer, dronningen af Judæa og Palæstina: 1 af slægten makkabæere; hende lod Herodes dræbe 29 f.Kr., ligeledes deres to sønner Alexander og Aristobul 7 f.Kr. 2 ypperstepræsten Simon ben Boetus' datter, hvis søn blev gift med Herodias
(Dansk Biografisk Leksikon)
1.-4. bog, Turnus over 7.-12., suppleret med den såkaldte 13. bog, forfattet 1427 af den italienske renæssance-poet Maphæus Vegius. Ideen til at behandle Æneiden på denne måde var ikke original; Jacob Jacobsen Wolfs nærmeste forbillede var den tyske humanistiske filolog Nicodemus Frischlin der i sin Dido