Ardea
Via Severiana. Ardea blev udgravet af svenske arkæologer i 1930'erne og 1950'erne. Man fandt bl.a. et imponerende fæstningsanlæg fra jernalderen foruden spor af bebyggelse og templer fra 600-500-tallet f.v.t. Fra samme periode har man her f
Via Severiana. Ardea blev udgravet af svenske arkæologer i 1930'erne og 1950'erne. Man fandt bl.a. et imponerende fæstningsanlæg fra jernalderen foruden spor af bebyggelse og templer fra 600-500-tallet f.v.t. Fra samme periode har man her f
Fiskehejren er en ret stor hejre med en højde på 90-98 cm og et vingefang på 175-195 cm. Oversiden er grå med en lysere underside. Panden og kinderne er hvide, og det store, dolkformede næb er gult. I
Ardea cinerea) samt seks arter, der af og til ses i landet: tophejren (Ardeola ralloides) fra Sydøsteuropa, kohejren (Bubulcus ibis) fra Sydvesteuropa, silkehejren (Egretta garzetta) fra Sydeuropa, sølvhejren (Ardea alba) fra Sydøsteuropa, purpurhejren (A. purpurea) fra Mellem- og Sydeuropa samt
Ardea – denne forbindelse blev senere til vejen Via Severiana. Sydover var der forbindelse til Astura, Circei og Tarracina. Havnen i Antium var ikke bare vigtig for byen selv, men også for Lanuvium og Praenesta. Fra ca. år 500 f.v.t. tilhørte
årene 1921-24 i Mykene sammen med englænderne. 1926-34 var han den første direktør for Det Svenske Institut i Rom, og han stod for udgravningerne i Ardea. Boëthius er især kendt for arbejder om det antikke Roms arkitekturhistorie og bebyggelsesmønster.
Ardea purpurea, som er skildret i egyptisk billedkunst. Den græske historiker Herodot omtaler den egyptiske Føniks; senere forfattere tilføjede brændings- og genopstandelsesmotivet, som de kristne kirkefædre derefter greb og sleb til. Gennem folkebogen Physiologus fik Føniks i middelalderen en plads
Ardea og på Forum Romanum, lader til at stamme fra 600-tallet eller 500-tallet f.v.t.. De viser morfologiske træk, som klart adskiller latin fra de italiske nabosprog. Indtil ca. 250 f.v.t. gennemgik latin store lydlige, morfologiske og syntaktiske
Ardea indgik Tibur fra ca. 500 f.v.t. i Det Latinske Forbund med Alba Longa og Lavinium som religiøse centre. Fra Tibur har man fundet nogle af de ældste indskrifter på latin; de lader til at stamme fra 600-tallet eller