Andros
Andros, græsk ø 100 km øst for Athen; 379 km2, ca. 9.000 indb. (2011). Øen, den næststørste af Kykladerne, er præget af bevoksede skiferbjerge med mange kilder. I nord er øen gold og ufrugtbar, mens den i syd er frodig
Andros, græsk ø 100 km øst for Athen; 379 km2, ca. 9.000 indb. (2011). Øen, den næststørste af Kykladerne, er præget af bevoksede skiferbjerge med mange kilder. I nord er øen gold og ufrugtbar, mens den i syd er frodig
Andro-, græsk og internationalt første sammensætningsled af græsk aner 'mand' med genitivformen andros. Sammensætningsleddet ses fx i andro-gen 'mandligt kønshormon'.
Andros Island, den største af Bahamaøerne (består egl. af flere øer); 5600 km2, 7400 indb. (2010). Øens fyrreskove og mangrover er hjemsted for sjældne arter af bl.a. terner og hejrer, især på den ubeboede vestlige del. Andros er ikke som
Andros, Paros, Tinos, Milos, Kea, Amorgos og Ios. Den administrative hovedby er Ermoupoli (11.400 indbyggere, 2011) på øen Siros, 1800-tallets center for dampskibstrafikken i det østlige Middelhav. Geografi Øerne har typisk Middelhavsklima, er bjergrige med det højeste punkt på
Andro- 'mand'), apostelnavn. Kendt i Danmark fra 1100-tallet. Det var dansk middelalders sjette almindeligste navn, og det bevarede sin popularitet specielt i landbefolkningen op i 1900-tallet. Navnedag 30. november. I 2024 bar 33.292 danskere Anders som første fornavn
Andro-. Navn på apostlen Peters bror og på en række helgener. Andreas kendes i Danmark fra 1100-tallet, men udvikledes hurtigt til den danske form Anders. Andreas ses dog løbende ved siden af Anders, og fra 1980'erne blev Andreas
-Andri, (af gr. aner, andros mand), kvindes ægteskab med én el. flere mænd.
Androfag, (gr. andro- + -fag), menneskeæder.
Androfobi, (gr. andro- + -fobi), inden for psykologi afsky for mænd.
Androgen, (gr. andro- + -gen), 1 (adj.) viriliserende. 2 (sb.) hanligt kønshormon. Se androgener.