Ancylus
er en lungesnegl med hueformet skal. Skallen kan blive op til 6 mm lang skal. Sneglen sidder på sten i stærkt strømmende ferskvand. Ancylus har givet navn til Ancylussøen. Læs mere i Den Store Danske lungesnegle Ancylussøen
er en lungesnegl med hueformet skal. Skallen kan blive op til 6 mm lang skal. Sneglen sidder på sten i stærkt strømmende ferskvand. Ancylus har givet navn til Ancylussøen. Læs mere i Den Store Danske lungesnegle Ancylussøen
afløb gennem Svea älv i Midtsverige, siden gennem Danaelv syd om Lolland-Falster og op gennem Storebælt. Den har fået navn efter den lille ferskvandssnegl Ancylus fluviatilis, der levede i stort tal på bunden af søen. Se også Østersøen (udvikling).
Huesnegle, nogle ferskvandslungesnegle med hueformet skal. Ancylus lever i rindende vand, Acroloxus i stillestående. Man ser også betegnelsen brugt om visse marine forgællesnegle, fx Capulus og Calyptraea.
Ancylus og Acroloxus) skal har ingen synlig spiralsnoning. Kappehulen, der hos andre snegle rummer gællen, er hos lungesneglene omdannet til en "lunge", dvs. at dens vægge er forsynet med et tæt net af fine blodkar, som kan optage ilt fra
Ancylus) og forskellige døgnfluer, der skraber dem af sten og planter. Kiselalgerne er især talrige i lysåbne vandløb om foråret. Algerne sidder på sten, planter, gruspartikler og i de øverste mm af sandbunden. Selv i de reneste danske vandløb er
(Naturen i Danmark)
Ancylus fluviatilis, der også er strømlinet, karakteristisk for hurtigt strømmende vandløb (se figur 9-5). Hos slægten Rhithrogena, som tilhører den samme familie af døgnfluer som de ovenfor omtalte Ecdyonurus og Heptagenia, er nymfernes gæller omdannet til en primitiv sugeskål
(Trap Danmark)
Ancylus fluviatilis), der lever i floder eller i brændingszonen i store søer. Efterhånden som havniveauet i verdenshavene steg, og de danske stræder blev oversvømmet, begyndte havet atter at trænge ind i Østersøen, først via Storebælt og senere via Øresund og
(Danmarks Oldtid)
Ancylus fluviatilis, som har givet navn til søen, Ancylussøen. Den nordskandinaviske landhævning fortsatte imidlertid og afbrød til sidst Svea Elvs forbindelse med Kattegat. I stedet fik Ancylussøen en anden og sydligere forbindelse med Kattegat syd om Falster og op gennem
(Naturen i Danmark)
Ancylus-tiden), kunne ferskvandsarter, der sandsynligvis havde overlevet istiden i søer længere østpå, vandre ind i Østersøen. Blandt dem, som har overlevet frem til vore dage, hører pungrejen Mysis relicta, tangloppen Monoporeia affinis og vandloppen Limnocalanus grimaldii. Immigranterne fra ferskvand
(Naturen i Danmark)
Ancylus er den gruppe, der rammes først. Årsagen er formentlig, at føden bestående af mikroalger skygges bort af okker. Klækningen af ørredæg er nedsat allerede ved et indhold på mellem 0,2 og 0,5 mg jern (målt som ferrojern