Anaximander
Anaximander, ca. 610 f.Kr.- 540 f.Kr., græsk filosof fra Milet i Lilleasien. Han var elev af Thales og den første, der beskrev sit filosofiske system i en bog; kun et enkelt citat er bevaret til nutiden, men hovedtrækkene af hans
Anaximander, ca. 610 f.Kr.- 540 f.Kr., græsk filosof fra Milet i Lilleasien. Han var elev af Thales og den første, der beskrev sit filosofiske system i en bog; kun et enkelt citat er bevaret til nutiden, men hovedtrækkene af hans
Anaximander, hvis filosofi han ser ud til at have videreudviklet i et skrift, som er gået tabt. Ifølge Anaximenes består alting af luft, som gennem fortynding og fortætning fremtræder som de ting, vi oplever i sanseverdenen. Gennem fortynding bliver luft
dvs. uendeligt, evigt). Ifølge Anaximander er apeiron verdens grundsubstans. I platonisk filosofi har apeiron ofte en negativ bibetydning som det, der unddrager sig bestemmelse. Hos Aristoteles betegner apeiron uendelig delelighed, men Aristoteles bestrider, at noget kan være uendeligt i udstrækning.
var elev af Anaxagoras, hvis naturfilosofi han kombinerede med Anaximanders og Anaximenes'. Archelaos var også interesseret i etik, og han blev i almindelighed anset for Sokrates' ven og lærer. Læs mere i Den Store Danske Grækenland i oldtiden – filosofi naturfilosofi
Anaximander og Empedokles. Efter at have været glemt i middelalderen fik evolutionstanken efter renæssancen en central plads hos bl.a. Leibniz, hvorimod andre som fx Linné bekæmpede tanken, da arterne betragtedes som gudskabte og uforanderlige. I begyndelsen af 1800-tallet fremlagde
Anaximander, Anaximenes, 500-t. f.Kr.) Pythagoræerne (Pythagoras, ca. 570-497 f.Kr.) Xenofanes (ca. 570-475 f.Kr.) Heraklit (ca. 540-480 f.Kr.) Eleaterne (Parmenides, ca. 515-450 f.Kr.; Zenon fra Elea, f. ca. 490 f.Kr.; Melissos, f. ca. 490) Senere naturfilosofi
Anaximander, en af de joniske naturfilosoffer, skrev en afhandling om universets opbygning. Den ældste kendte historiker er Hekataios fra Milet fra ca. 500 f.v.t., og Herodots store skildring af Perserkrigene er skrevet på jonisk. Selvforståelse I bredere forstand var jonerne
Joniske naturfilosoffer, kreds af græsksprogede filosoffer i 500- og 400-t. f.Kr. på Lilleasiens SV-kyst, heriblandt Thales, Anaximander og Anaximenes. Naturen opfattes som et ordnet system, der kan forklares vha. få grundlæggende elementer og processer.
Anaximander, Anaximenes, Anaxagoras, Leukippos, Demokrit og Diogenes fra Apollonia. Fælles for alle de joniske naturfilosoffer er, at de opfatter naturen som et ordnet system (gr. kosmos), der kan forklares ved hjælp af nogle få grundelementer og processer. Intet opstår af
Anaximander og Anaximenes begge fra Milet og Heraklit fra Efesos på prosa. Om Thales selv skrev noget, er uvist. Efter persernes erobring af de græske byer bosatte Pythagoras og Xenofanes sig i Syditalien. Historieskrivning i form af genealogier kom frem