Amled
Amled, dansk sagnhelt, søn af Ørvendel, der sammen med sin bror Fenge styrede Jylland. Fenge dræbte sin bror, tog hele magten og ægtede broderens enke, Gerutha. Amled søgte at undgå faderens skæbne ved at optræde som gal og tale i
Amled, dansk sagnhelt, søn af Ørvendel, der sammen med sin bror Fenge styrede Jylland. Fenge dræbte sin bror, tog hele magten og ægtede broderens enke, Gerutha. Amled søgte at undgå faderens skæbne ved at optræde som gal og tale i
(Nordisk Mytologi)
hersker efter at have slået sin bror, Amleds far, ihjel og giftet sig med hans enke, Amleds mor. For at undgå at blive dræbt spiller Amled vanvittig, taler sort og i gåder. Blandt Fenges folk er der nogle, der tror,
(Symbolleksikon)
Amled, se Hamlet.
Amled. Denne beretning blev kendt i Europa, de Saxos krønike blev trykt i Paris 1514. Amledsagnet blev ca. 1570 udgivet i en fransk samling Histoires tragiques af Belleforest, som blev stofkilde for engelske dramatikere, der satte et h foran navnet
(Symbolleksikon)
Amled-figuren i Saxos krønike fra ca. 1200, der bygger på overleveringer i dansk sagntradition, skildres han som en bevidst dorsk og dum askepuster, der gør alting avet om, taler sort og i gåder. Han er jysk kongesøn, og da
(Trap Danmark)
Amled, der ligger begravet her. Han kan dog ikke føres tilbage til stenalderen og siges også at være begravet andre steder i Danmark. Traditionerne knytter sig især til de mange landliggere, der har gjort Odsherred til Danmarks største sommerhuskommune (2018), fx
(Gyldendals Teaterleksikon)
Amled. 1576 åbnede de første 2 offentlige teaterbygninger i London på nordsiden af Themsen, efterfulgt af flere andre, og omkring 1580 blev også sydsiden et yndet teaterområde, hvor de mest berømte scener, Rose, Swan og Globe var placerede. Selve teaterhuset
(Nordisk Mytologi)
Amled foregår i Storbritannien. I sagaerne forekommer det ofte, at nordiske – især islandske – krigere eller skjalde opholder sig ved britiske kongers og fyrsters hof. De har været medlemmer af hirden eller hofpoeter; fx var Egil Skallagrimsson skjald og hirdmand i
(Nordisk Mytologi)
dem er Amled, Uffe hin Spage og Holger Danske. I Steen Steensen Blichers fortælling De tre Helligaftener, 1841, optræder en helt, Stærke Sejer, der har rødder tilbage i folkelitteraturen, men også bruges som national manifestation mod den truende tyske nabo.
(Nordisk Mytologi)
Amled at gøre. Der er mange eksempler på, at ordet "as" er indgået i et navn, fx Asmund og Asger. Udbredte er også ord for kamp, fx "gunn", "hild", "vig", eller et af navnene for en helligdom: vi, hørg, hov