Alkmene
er i græsk mytologi gift med Amfitryon. Hun fik med Zeus sønnen Herakles. Læs mere i Den Store Danske Grækenland i oldtiden – litteratur mytologi
er i græsk mytologi gift med Amfitryon. Hun fik med Zeus sønnen Herakles. Læs mere i Den Store Danske Grækenland i oldtiden – litteratur mytologi
Alkmene. Amfitryon blev ifølge sagnet gjort til hanrej af selveste Zeus, der i Amfitryons skikkelse havde samleje med Alkmene. Herakles blev frugten af dette møde. Sagnet om Amfitryon er et flittigt benyttet tema i dramatikken; først blev det brugt af
Alkmene. Han er den mest folkekære af de græske helte. Mens kong Amfitryon i Tiryns var i krig, besøgte Zeus hans dronning Alkmene i ægtemandens skikkelse; senere forkyndte Zeus for de andre guder, at han ville blive far til det
titelrollen i Maria Stuart (1928) og Alkmene i Jean Giraudoux' Amphitryon 38 (1943). Hun kunne forgylde tekster fra teaterskrædderne, fx Louis Verneuils (1893-1952) Hr. Lamberthier (1932). Hun havde én filmsucces i Tango (1933) og spillede mange roller i Radioteatret.
Alkmene" og "Det drømmende Barn" er børn, som føler sig hjemløse og stækkede i et uforstående og snæversynet miljø. Gengældelsens Veje og Sidste Fortællinger Under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 skrev Karen Blixen guvernante-romanen Gengældelsens Veje (1944) under
Alkmene ind i sin favn (Amphitruo). Farcepotentialet i tvilling- og dobbeltgængermotivet (Brødrene Menaechmus). Humanitetens gribende sejr gennem grusomme omskiftelser (Krigsfangerne). Plautus udforsker kønsdrift og pengebegær, han foranstalter møder mellem gamle skikke og nye moder, mellem stive og smidige sind, selvbedrag
Alkmene: Herakles Antiope: Amfion og Zethos Danae: Perseus Demeter: Persefone Dione: Afrodite Europa: Minos, Rhadamanthys og Sarpedon Eurynome: chariterne (gratierne) Io: Epafos Kallisto: Arkas Leda: Helena, Kastor og Polydeukes Leto: Apollon og Artemis Maia: Hermes Metis: Athena Mnemosyne: de ni
(Dansk Biografisk Leksikon)
Alkmene i sammenspil med Henrik Bentzon. På Betty Nansen teatret havde S. haft Bentzon som partner i Nicodemis Morgen, Middag og Aßen og partnerskabet fortsatte i Bagtalelsens Skole hvor hun var Lady Teazle, en af de største Folketeatersuccesser der holdt
(Dansk Biografisk Leksikon)
Alkmene); om stolthed og selvsagt offer (Heloïse); om oprør og protest mod love (Sorg-Agre). Sidstnævnte er samlingens ypperste historie, bygget over et folkeeventyr som Karen Blixen læste i Paul la Cours version ude i Afrika men nu giver den
(Dansk litteraturs historie)
Alkmene“) er anonym og aldrig personbundet, befinder sig på tidslig afstand af begivenhederne og ser tilbage på dem i tilsyneladende alvidenhed. Den genkendelige stemme i Blixens fortællinger er stedløs og kropsløs og er som hævet over novellepersonerne, men tager momentvist