Albuen
Albuen, to krumoddesystemer med strandenge, der mod syd afgrænser Nakskov Fjords munding. Albuen er landfast med Lolland ved et 5 km langt, lavt og sandet drag. Et par beboede huse ligger på odden sammen med et automatisk fyr nær ved
Albuen, to krumoddesystemer med strandenge, der mod syd afgrænser Nakskov Fjords munding. Albuen er landfast med Lolland ved et 5 km langt, lavt og sandet drag. Et par beboede huse ligger på odden sammen med et automatisk fyr nær ved
(Trap Danmark)
Albuen sig ca. 7,5 km mod nord. Den smalle sandtange er opbygget af sand og sten, der gennem tiden er transporteret langs kysten og aflejret på det lavvandede Albue Flak. Vestsiden af Albuen er præget af bølgernes virke, og
albuen i en ledforbindelse, der tillader dels en vinkelbevægelse af underarmen i forhold til overarmen, dels en heraf uafhængig drejning af spolebenet omkring albuebenet. Kombinationen af skulderens og albuens bevægelighed muliggør, at endefladen på spolebenet, der danner ledforbindelsen til hånden
Albue, cubitus, forbindelsen mellem over- og underarm. Det spidse fremspring på albuens bagside sidder på albuebenet (ulna) og kaldes olecranon. Albueleddet kan udføre bøje- og strækkebevægelser (flexion-extension) i hængselledet mellem overarmsbenet (humerus) og de to knogler i underarmen, spolebenet
Ankon, (via lat. af gr. ankon bøjning, albue), albue; fremspringende hjørnesten.
Albuen. Det er dannet af strandvolde både fra nord og syd, og her findes også eng og strandsøer. Nord for Albuen er revet en smal vegetationsdækket barriere, der ender i et 200 m bredt fed, Havnehage. Barrieren tangerer midtvejs den
albue, alen'), længdemål anvendt i Middelhavsområdet i oldtiden, baseret på længden af en underarm, regnet fra albuen til spidsen af den midterste finger. I Egypten anvendtes fra ca. 3000 f.Kr. en kongelig cubit lig med 52,4 cm og en
Cubitus, (lat. cubitus albue, længde af underarm (som man hviler på ved bordet), af cubare ligge ned), albuen.
albue til ankel. Arten er sine steder ret almindelig, men da den kun fortærer skudspidser af bestemte eukalyptustræer, er den sårbar. En endnu bedre udviklet svævehud ses hos flyvepungegern (Petaurus), hvor den går fra håndled til ankel, hvilket muliggør meget
albuen, hvor de lange underarmsmuskler, der bevæger håndleddet, fæster sig. Sygdommen medfører smerter på stedet ved brug af musklerne og forekommer hos tennisspillere og andre ved overbelastning; den kan ubehandlet vare i månedsvis. Tilsvarende symptomer kan noget sjældnere optræde på