Ajanta
Ajanta, landsby i den indiske stat Maharashtra, 105 km nord for byen Aurangabad. Det afsidesliggende sted ved en krumning af Wagurna-floden blev kendt i 1819, da britiske soldater på øvelse stødte på en række klippehuler. Det viste sig at
Ajanta, landsby i den indiske stat Maharashtra, 105 km nord for byen Aurangabad. Det afsidesliggende sted ved en krumning af Wagurna-floden blev kendt i 1819, da britiske soldater på øvelse stødte på en række klippehuler. Det viste sig at
Ajanta. Mange af de tidlige velbevarede hinduistiske templer er også hugget ud i klippevægge, bl.a. Kailasa-templet i Ellora (700-tallet) og de samtidige Shiva-templer i Elephanta. De ældste bevarede hinduistiske stentempler fra 400-700-tallet (Aihole og Badami
Ajanta. Denne bygningsteknik spredte sig med buddhismen langs handelsvejene til Centralasien (Bamiyan, Kucha og Turfan), videre til Dunhuang i det nordvestlige Kina og derfra bl.a. til Yungang og Longmen i Nordkina. Kloster- og tempelanlæg udviser store forskelle fra region til
Indien; 1,17 mio. indb. (2011); indbyggertallet er stærkt voksende. Det er en administrations- og universitetsby og turistcenter for de mange besøgende til klippetemplerne i Ajanta og Ellora. Mindre kendt er byens egne buddhistiske huleklostre med betydelige skulptur- og figurarbejder.
Ajanta-hulerne i Indien. I Europa er den mest velkendte brug af jordpigmentet til den grønne undermaling og skygger i middelaldermaleriets hudfarver, i Italien kaldet verdaccio. Grønjord er lysægte og billigt at fremstille ved at knuse og rive pigmenterne, og
grund, men kendes fra Egypten, fx Abu Simbel fra ca. 1270 f.v.t., og flere steder i Indien (Ajanta, ca. 200 f.v.t.-650 e.v.t.), Burma (Pagan, fra 1000-tallet) og Kina (Dunhuang, 400-1100-tallet), hvor de er knyttet til buddhismen.
i 477 byggede sit palads, er bedst kendt for sine vægmalerier fra 500-tallet. Freskoerne viser barbrystede kvinder malet på klippevæggen langs en naturligt overdækket klippeafsats. Stilmæssigt er de beslægtet med freskoerne i Ajanta; kvinderne forestiller måske haremskvinder eller himmelske nymfer.