Aeneas
Aeneas, trojansk helt; Aeneas er den latinske form af det græske Aineias; den danske form er Æneas.
Aeneas, trojansk helt; Aeneas er den latinske form af det græske Aineias; den danske form er Æneas.
er en opera med prolog og tre akter af Henry Purcell med tekst af den irsk-engelske digter og dramatiker Nahum Tate (1652-1715) efter Vergils epos Æneiden (4. sang). Sandsynligvis blev operaen førsteopført af eleverne på en pigeskole i
Aeneas, til den sidste britanniske konge, Cadwalladers, død i 689 e.v.t. Det mægtige Britannien Historien kredser hele tiden om forholdet mellem Romerriget og det britanniske rige, og på forskellige måder gør Geoffrey Britannien lige så mægtigt som Romerriget. Britiske konger
Aeneas (Dido og Æneas) bestemt til opførelse på en pigeskole i London (1689). Senere fulgte musik til en række skuespil som King Arthur (1691), The Fairy Queen (1692) og The Tempest (efter Shakespeare, ca. 1695). Takket være sin meget karakteristiske
de la Monnaie i Bruxelles, hvor han som balletchef (1988-92) skabte Purcell-pastichen Dido and Aeneas (1989), Tjajkovskij-travestien The Hard Nut (1990) og det lyriske hovedværk L'Allegro, Il Penderoso ed Il Moderato (1988). Se også postmodernisme (dans).
Vergil, modstiller helten pius Aeneas 'den pligttro Æneas' med perfidus Turnus 'den upålidelige Turnus'. Han var forlovet med kong Latinus' datter Lavinia, men Æneas dræbte ham i tvekamp, ægtede kongedatteren og lagde dermed den første grund til det senere Rom.
Aeneas, dansk-latinsk navneform af gr. Aineias), trojansk helt, søn af Anchises og Afrodite, g.m. Kreusa og far til Ascanius, der også kaldes Julus. Æneasskikkelsens historie kan opdeles i tre: den homeriske Aineias, den senere græske Aineias og den romerske
(Dansk Biografisk Leksikon)
Aeneas i Cartago som Gustav III selv sammen med Kellgren havde skrevet til åbningen af det nye og pragtfulde operahus. W. søgte nu (6.4.1782) om tilladelse til at vende tilbage til Danmark, og da det blev hende nægtet rejste hun
(Dansk Biografisk Leksikon)
Aeneas med Studentermusikforeningen og Studenterkoret, det kor som siden blev til Københavns universitets kor af musikstuderende (MUKO) som han stiftede 1946 og som lærer i korsang og kordirektion ledede til 1964. Niels Møller var leder af Unge akademikeres kor 1964-72. Det
(Dansk Biografisk Leksikon)
aenea Praeneste reperta (universitetsprogram 1834) publicerede han en af de prænestinske cister; en beskrivelse og fortolkning af den berømteste og kunstnerisk værdifuldeste repræsentant for denne samme monumentgruppe "den ficoroniske Cista" med tilhørende kobberstik fandtes blandt hans efterladte manuskripter og blev