Gustav 2. Adolf
2. Adolf, 9.12.1594-6.11.1632, konge af Sverige fra 1611; søn af Karl 9. og Kristina, gift i 1620 med Maria Eleonora af Brandenburg, far til den senere dronning Kristina. Da Gustav 2. Adolf besteg tronen efter Karl 9.s død
2. Adolf, 9.12.1594-6.11.1632, konge af Sverige fra 1611; søn af Karl 9. og Kristina, gift i 1620 med Maria Eleonora af Brandenburg, far til den senere dronning Kristina. Da Gustav 2. Adolf besteg tronen efter Karl 9.s død
Adolf 2., ca. 1128-6.7.1164, greve af Schauenburg og Holsten fra 1130, søn af Adolf 1., som han efterfulgte. Var i nogle år frataget sit grevskab, men fik det tilbage i 1143 sammen med det i mellemtiden erobrede Østholsten (Wagrien
2. Adolf i Ulvsbäck præstegård ved den skånsk-hallandsk-smålandske grænse 23.-26. februar 1629. Gustav 2. Adolf ønskede en offensiv dansk-svensk alliance, men Christian 4. var vrangvillig, og mødet endte resultatløst. Reelt var det dog en dansk succes
2. Adolf. Det afgørende vendepunkt i dansk udenrigspolitik kom med Christian 4.s indblanding 1625-29 i Trediveårskrigen. Hans katastrofale nederlag i 1626 ved Lutter am Barenberg knækkede Danmark militært. Den ydmygende fredsslutning 1629 og Gustav 2. Adolfs militære triumfer
2. Adolf omkom. Under kongens ledelse angreb den svenske hær 6.11.1632 den tyske kejsers styrker, der blev anført af Wallenstein. Dagen fejres i Sverige som Gustav Adolfsdagen og i Finland som Svenska dagen, og er almen flagdag i begge lande
2. Adolf: Til gengæld for bl.a. at blive konge af Bøhmen ville Wallenstein rejse en hær og kæmpe sammen med svenskerne. Kejserhoffet fik kendskab til forhandlingerne, men efter at svenskerne 1631 havde knust Den Katolske Ligas hær, anså man det
2. Adolf og Axel Gustavsson Oxenstierna og efter Gustav Adolfs død i 1632 af Oxenstierna i den umyndige Kristinas sted. Hærene bestod fortrinsvis af tyske og skotske lejetropper. De blev i hovedsagen betalt ved subsidier fra Frankrig og de indtægter
2. Adolf, ind. Om hans motiv primært var religion, politik eller personlig ambition har været omdiskuteret, men under alle omstændigheder var lejligheden gunstig: Wallensteins hær var opløst, mens kejserens fjender var skræmt og indstillet på handling. I 1630 landede den
de reformerte kunne forfølges, og de katolske rigsstænder fik ret til en rekatolisering af områder. Restitutionsediktet skulle knægte protestantismen, men samlede i stedet dens tilhængere omkring Gustav 2. Adolf. Ferdinand 2. måtte imidlertid opgive at gennemføre ediktet ved Pragerfreden (1635).
Adolf 2. erobringen og nykoloniseringen af Wagrien, der blev fortysket og indgik i grevskabet. Samtidig blev den danske konges interesser repræsenteret af jarler med sæde i Slesvig. Valdemar 2. Sejr besejrede i 1201 den holstenske greve Adolf 3., men mistede