Abd al-Malik
Abd al-Malik, ca. 647-705, umayyadisk kalif, der i 685 efterfulgte sin far, Marwan 1. Kalifatet var på det tidspunkt præget af interne stridigheder, men det lykkedes Abd al-Malik at nedkæmpe sine politiske modstandere én for én. Under
Abd al-Malik, ca. 647-705, umayyadisk kalif, der i 685 efterfulgte sin far, Marwan 1. Kalifatet var på det tidspunkt præget af interne stridigheder, men det lykkedes Abd al-Malik at nedkæmpe sine politiske modstandere én for én. Under
var en umayyadisk kalif fra 724. I Hishams regeringstid blev de store muslimske erobringer i det centrale Asien fra begyndelsen af 700-tallet konsolideret. Hans regeringstid blev præget af politisk ro i alle provinser med undtagelse af Nordafrika, hvor berberne
al-Duktur Ibrahim (1939, Dr. Ibrahim) af Dhu al-Nun Ayyub (1908-88). Temaet er den unge mand, som gennem studieårene i Europa bliver fremmedgjort for sit eget folk. En ny generation af marxistisk inspirerede forfattere trådte frem efter 2. Verdenskrig: Abd al-Malik
Abd al-Malik og Hisham, der herskede hhv. 685-705 og 724-743. Umayyaderne opbyggede hurtigt en kalifal flåde, der fik betydning i den fortsatte kamp mod Det Byzantinske Rige. De opførte mange nye byer og moskéer, og store landbrugskomplekser
Al-Walid 1., d. 715, umayyadisk kalif 705-15, søn af Abd al-Malik. Kort efter sin tiltrædelse lod al-Walid 1. den store Johanneskirke ombygge til moské, Umayyademoskéen, som siden har været et af Damaskus' vartegn. Desuden lod han
al-Hajjaj, ca. 661-714, arabisk general. Al-Hajjaj var en vigtig støtte for umayyaderne og blev selv guvernør for kalifferne Abd al-Malik og al-Walid 1. over først al-Hijaz og Yemen (692-94), så Irak (694-702) og
al-Khattab, der lod en moské af træ opføre på Tempelpladsen. Under umayyadeherskeren Abd al-Malik fik pladsen navnet Haram al-Sharif, idet man mente, at stedet var al-Aqsa, det fjerne bedested, som Muhammed var blevet ført til af
al-Khattab) efter erobringen af Jerusalem i 638 tilbad stamfaderen Abraham/Ibrahim dér og lod bygge en moské af træ. Efter umayyadernes erobring af Jerusalem iværksatte kaliffen Abd al-Malik opførelsen af den nuværende bygning på det plateau, hvor jødernes tempel
mod modkaliffen Abdallah ibn al-Zubayr, der havde kontrol over al-Hijaz, Irak og Egypten. Det lykkedes Marwan at sikre sig kontrol over Egypten og Irak, mens det tilfaldt hans søn og efterfølger, Abd al-Malik, definitivt at nedkæmpe Abdallah.
Abd al-Malik (kalif i 685-705) lod først Klippemoskéen og siden al-Aqsa-moskéen opføre i Jerusalem. De umayyadiske besiddelser i Palæstina blev overtaget af abbasiderne efter 750, men kun enkelte af de abbasidiske kaliffer, fx al-Mamun (kalif