Aase Olesen
Aase Olesen var en dansk politiker. Hun var MF 1974-77 og 1979-90 for Det Radikale Venstre og socialminister i Poul Schlüters regering 1988-90. 1991-93 var hun formand for regeringens socialkommission, som anbefalede en reform af hele
Aase Olesen var en dansk politiker. Hun var MF 1974-77 og 1979-90 for Det Radikale Venstre og socialminister i Poul Schlüters regering 1988-90. 1991-93 var hun formand for regeringens socialkommission, som anbefalede en reform af hele
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Aase Olesen blev født i Horsens og voksede op i et hjem, hvor faderen var en aktiv venstreorienteret fagforeningsmand og moderen hjemmegående. Som 11-årig flyttede hun og familien, der også omfattede en yngre broder, til Amager. Aase Olesen tog
Aase Olesen som formand. Socialkommissionen blev nedsat på et tidspunkt, hvor cirka 1 mio. danskere mellem 18 og 66 år var på overførselsindkomst, og den havde til opgave at analysere og vurdere overførselsindkomsterne. Kommissionen udgav rapporter og debatoplæg og afgav
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Aase Olesen og Lone Dybkjær. I 1980’erne havde hun været en del af det alternative grønne flertal i Folketinget, men da hun blev minister, forsøgte hun at trække magten tilbage til ministeriet og gøre op med den enkeltsagspolitik, hun
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Aase Olesen 1991-93 kulegravede det sociale område på en måde, der måske nok imponerede mere i de faglige end i de politiske cirkler. En del af tankerne var for utraditionelle til at få politisk gennemslagskraft, i hvert fald på
(Naturen i Danmark)
Aase Kristiansen). Mathias Middelboe er lektor, lic.scient og ansat ved Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet. Han arbejder med marine mikroorganismers økologi, især mikroorganismernes stofomsætning i vandsøjlen, den bakterielle diversitet og deres populationsdynamik samt virus’ betydning som regulatorer af de mikrobielle processer i havet. Michael Kühl er lic.scient og professor ved Marinbiologisk
(Trap Danmark)
Olesen (S) kæmpede for at bevare selvstændigheden og derfor søgte den bindende samarbejdsaftale med en stor kommune, der kunne sikre Indenrigsministeriets godkendelse. Ved en folkeafstemning i Gråsten Kommune d. 26. august 2004 støttede 60 % af de afgivne stemmer som første prioritet en fortsat selvstændighed. Hvis det ikke var muligt, gik