H.C. Ørsted
Aanden i Naturen" (1850-51) er dette et fremherskende tema: Videnskab, kunst og moral giver indsigt i det sande, det skønne og det gode og fører derved, hver på sin måde, til erkendelse af Gud. Aanden i Naturen udkom som
Aanden i Naturen" (1850-51) er dette et fremherskende tema: Videnskab, kunst og moral giver indsigt i det sande, det skønne og det gode og fører derved, hver på sin måde, til erkendelse af Gud. Aanden i Naturen udkom som
Aand Kjerlighedens Gjerninger 1848 Christelige Taler Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv (af Inter et Inter) 1849 Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger (af H.H.) Sygdommen til Døden (af Anti-Climacus, udg
Aand", dvs. et "Selv" eller med et mere moderne udtryk: en ansvarlig person. Mennesket fødes imidlertid ikke som en ansvarlig person. Det lille barn er dog ikke blot et dyr, men derimod, med Kierkegaards udtryk, en "drømmende Aand". Hermed menes
aandelige Sange, 1913-1915 Efter århundredskiftet var Carl Nielsen optaget af musikdramatikken. I Saul og David opnåede han et monumentalt udtryk gennem storladne korafsnit, og i Maskarade med holbergsk emne lader han de skarpt karakteriserede figurer agere i et udpræget
Aand har aabenbaret sig og endnu aabenbarer sig baade i selve Sproget — Ordet, Logos, Aandens umiddelbare Udtryk — og i Folkets Tro og Digtning, i dets Sædvane og dets hele Liv" (utrykt manuskript i Dansk Folkemindesamling). Hermed var studiet af de
Aandelige Siunge-Koor (1674 og 1681). Samtidig med Kingo var den store norske salmedigterinde Dorothe Engelbretsdatter (Siælens Sang-Offer, 1678) og hendes landsmand Petter Dass. Udtrykssvulmende højbarok finder man hos Elias Naur, forfatter til salmer og til verseposet Golgatha paa
aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gøre hende til et selvstændigere Medlem af Familie og Stat, navnlig ved at aabne hende Adgang til Selverhverv". Frem til 1900 stod kampen overvejende om kvinders adgang til uddannelse og selverhverv samt
Farverne paa Lærredet han tilbeder, det er Aanden, Guddomsaanden, der aabenbarer sig legemlig her, for det legemlige Øie, medens de mægtige Orgeltoner bruse over ham og løse Sjælens Dissonanser, saa at der vorder Harmonie imellem det Jordiske og det Evige."
aandelige Natur og Væsen (1819-1828), er især redegørelsen for følelseslivets psykologi fremragende. Som teoretisk æstetiker skrev han Om Poesie og Konst (1834-1869), den danske romantiks æstetiske hovedværk, og som filosof Speculativ Kosmologie med Grundlag til en speculativ Theologie
Aand,/Som ikke ændres men arges ved Baand". I kirkelig sammenhæng tales også om forkyndelsesfrihed, som en præsts ret til frit at forkynde sit budskab fra prædikestolen. Rækkevidden af denne frihed, når der er tale om politiske eller andre ikke