ønskemåde
Ønskemåde, se optativ.
Ønskemåde, se optativ.
ønskemåde, Optativ er en verbalform, der udtrykker, at den talende ønsker, beder om, befaler eller tillader, at en sætnings indhold virkeliggøres. Formen findes i dansk i faste vendinger som Kongen leve! og Gud bevare Danmark. Optativ findes som en særlig
ønskemåde) og imperativ (bydemåde). Verbalformer som kræver, tager, vil viser på én gang aktiv og nutid, former som krævedes og toges på én gang passiv og datid; i begge tilfælde er formen samtidig udtryk for indikativ, som er den oftest
ønskemåde), fx Gud fri os vel! / Gud døde mig! / fanden tage mig! / pokker stå i det! Ofte er objektet mig afsvækket til -me, fx kraftedeme 'kræft æde mig', også uden verbum som i fandeme eller uden subjekt som i spilleme
ønskemåde (optativ); således i danske udtryk af typen hun længe leve. Tysk og latin bruger desuden konjunktiv som potentialis, dvs. om det mulige, fx tysk ich möchte helfen 'jeg ville gerne hjælpe', og som irrealis om det uvirkelige, fx latin
ønskemåde og imperativ eller bydemåde. I dansk sprog er konjunktiv sjældent benyttet; optativ opfattes ofte som en del af konjunktiv. indikativ Hun lever godt optativ Hun længe leve! imperativ Lev sundt! Indikativ er den neutrale, fremsættende måde, der normalt bruges
ønskemåde) har samme form som infinitiv (navneform), Brudeparret lev-e! Pokker stå i det! Imperativ (bydemåde) er lig med verbets rod, lev, stå. Sætningsbygning I dansk såvel som i norsk og svensk er en hovedsætning tydeligt forskellig fra en bisætning