æon – geologisk begreb
En æon er en enhed i den hierarkisk opbyggede geologiske tidsskala, der omfatter enhederne æon, æra, periode, epoke og alder.
En æon er en enhed i den hierarkisk opbyggede geologiske tidsskala, der omfatter enhederne æon, æra, periode, epoke og alder.
Æon, fra græsk, betyder livstid, tidsalder, verden eller evighed, i nogle tilfælde ubegrænset tidsrum.
i den kristne gnostiske verdensforståelse en personificeret guddommelig kraft, der udspringer fra den højeste gud. Valentinianerne regnede med 30 æoner af gradvis faldende kraft; heraf var Kristus den højeste, og visdom den laveste. Læs mere i Den Store Danske gnosticisme
Aion omtales i kristne gnostiske tekster som en himmelsk åndemagt; se æon. Læs mere i Den Store Danske gnosticisme æon (som religiøst begreb)
æon, æra, periode, epoke og alder. Æoner er overordnede enheder, aldre underordnede. De korresponderende, kronostratigrafiske bjergartsenheder kaldes eonothem, erathem, system, serie og etage. Eksempelvis tilhører alle aflejringer fra epoken Sen Kridt (ca. 100-65 mio. år) serien Øvre Kridt. Man
æon, der omfatter tidsrummet fra Kambrium til i dag, dvs. de sidste ca. 545 mio. år af Jordens historie. Navnet henviser til, at aflejringer fra denne periode indeholder mange fossiler. Phanerozoikum omfatter æraerne Palæozoikum, Mesozoikum og Kænozoikum. Se geologisk tidsskala
æoner). Læren om altings genoprettelse fandtes i oldkirken især hos græsktalende teologer, mens den blev modsagt af latinske teologer som Augustin af Hippo. Det er i nyere forskning omdiskuteret, hvor udbredt opfattelsen var i oldkirken før middelalderen. Læs mere i
æon (betegner i gnosticismen en guddommelig magt), der sammen med faderen skaber det øvrige æonsystem. Religionshistorisk er der formodentlig tale om fremtrædelsesformer for den senjødiske visdomsskikkelse, der i Alexandria blev identificeret med Isis. Barbelognostikere omtales i de første århundreder e.Kr
yngre eller samtidigt med et andet; absolutte metoder giver alderen udtrykt i år. De geokronologiske tidsenheder kaldes æon, æra, periode, epoke og alder. Eksempelvis blev den kronostratigrafiske serie Øvre Kridt aflejret i epoken Sen Kridt (ca. 100-65 mio. år).
æoner), som behersker hver deres felt i rummet mellem lys og mørke. De karakteriseres ofte med personificerede begreber, fx dybet og tavsheden, i nutiden udlagt som det ubevidste. I mange af systemerne optræder særlige gudenavne, fx Adamas, Abraxas, Barbelo og