ægteskab til venstre hånd
Ægteskab til venstre hånd, se morganatisk ægteskab.
Ægteskab til venstre hånd, se morganatisk ægteskab.
Ægteskab til venstre hånd, var en form for ægteskab, der kunne indgås af fyrstelige personer, uden at det medførte normale statsretlige virkninger, herunder arveret til tronen for eventuelt afkom. Betegnelsen hidrører fra den morgengave (på latin donatio morganatica), som hustruer
Ægteskab til venstre hånd En særlig form for bigami, som også tidligere blev praktiseret i Danmark, er de såkaldte ’ægteskab til venstre hånd’, også kendt som morganatisk ægteskab. En konge fx kunne have en officiel dronning og derefter gifte sig
ægteskab til venstre hånd blev Karl viet til Helena af Grækenland, som han få år senere blev skilt fra. Karl stormfulde lidenskaber førte ham sammen med Magda (Wolf) Lupescu, en borgerlig kvinde, for hvis skyld han i 1926 gav afkald
ægteskabet var til kongens venstre hånd, hvilket betød, at hun aldrig kunne blive dronning. Frederik 7.s forståelse for de indskrænkninger, den konstitutionelle kongemagt pålagde ham, var begrænset. Hans modstand mod en deling af Slesvig bidrog til at fælde Martsministeriet
venstre hånd. I 1721 blev hun - dagen efter dronning Louises bisættelse - viet til kongens højre hånd og kort efter kronet til dronning. Forholdet vakte forargelse og splid i kongefamilien og ved hoffet. En række regeringsmedlemmer blev udskiftet med slægtninge og tilhængere af Anna Sophie, ligesom hendes indflydelse gjorde sig gældende
venstre hånd på en hund. Over hendes hoved er der et skriftbånd med latinsk skrift, hvor der står, ”Men en forstandig mand tier”. Adam Levin Knut til Gisselfeld og Assendrup lod i 1695 dette og sit begravelsessted opføre. Gesimsen krones af et stort, udskåret topstykke med familien Knuths våben. Træværket
er et navn tillagt illegitime kongebørn. De dansk-norske konger Christian 4. (1577-1648), Frederik 3. (1609-1670), Christian 5. (1646-1699) og Frederik 4. (1671-1730) havde uden for ægteskab eller i morganatiske ægteskaber børn, hvoraf flere kun kendes
var et socialpolitisk lovkompleks, der blev gennemført af Stauning-regeringen som en del af Kanslergadeforliget og trådte i kraft den 1. oktober 1933. Socialreformen var først og fremmest en omfattende systematisering af den gældende sociallovgivning, der blev samlet og forenklet
De britiske kolonier De britiske kolonier på det nordamerikanske kontinent blev grundlagt over en lang periode fra 1607 (Virginia) til 1732 (Georgia). Indbyrdes kommunikation mellem dem var begrænset, men forskelle i klima, økonomi og befolkning indebar betydelige modsætninger. De britiske