laser
ædelgas ion argon 0,488 blå ædelgas ion ZnCdSe kvantebrønd 0,490 blå halvleder ZnCdSe kvantebrønd 0,510 grøn halvleder argon 0,514 grøn ædelgas ion krypton 0,528 grøn ædelgas ion fluorescein 0,530-0,560 grøn farvestof helium
ædelgas ion argon 0,488 blå ædelgas ion ZnCdSe kvantebrønd 0,490 blå halvleder ZnCdSe kvantebrønd 0,510 grøn halvleder argon 0,514 grøn ædelgas ion krypton 0,528 grøn ædelgas ion fluorescein 0,530-0,560 grøn farvestof helium
ædelgas, opførte lyset sig på en helt speciel måde, der gjorde det muligt at skabe ekstremt korte lyspulser eller lysglimt. I publikationer i 1991 og 1994 gav L'Huillier og hendes medarbejdere selv en teoretisk forklaring på denne effekt, der
ædelgas, det vil sige kemisk inaktiv. Den er dannet ved radioaktivt henfald af kalium i undergrunden, men i livs- og vejrprocesserne har argon ingen betydning. Kuldioxid og ozon Kuldioxid, CO2, udgør ligesom ozon, O3, en lille, men vigtig del af
ædelgas, hvorved der frembringes et spektrum af overtoner, som har frekvenser, der er et ulige tal gange laserens grundfrekvens. Under de rette eksperimentelle forudsætninger udsendes en del af HHG-frekvenserne med en veldefineret faserelation, hvilket betyder, at de adderer til
ædelgas og udsendte lys i klare farver, fik fællesbetegnelsen neonrør. Lysudbyttet var imidlertid ringe, og lyskilden kom derfor mest til sin ret i form af neonreklamer. Udladningsrør med metaldamp, almindeligvis kviksølv eller natrium, giver derimod et væsentlig større lysudbytte. Kviksølv
ædelgas. Ved at optage to elektroner, fx fra et metalatom, dannes ionerne O2- (oxid), S2- (sulfid), Se2- (selenid) og Te2- (tellurid); stabiliteten af disse ioner aftager ned gennem gruppen. En forbindelse som PbTe er snarere en metalforbindelse end en ionforbindelse
ædelgas med otte elektroner i yderste skal. Efter argon forekommer den første uregelmæssighed. Der er stadig plads til elektroner i den tredje skals d-orbitaler, men det viser sig, at energien af fjerde skals s-orbital er lavere. Den fyldes
år 1900 opdagede grundstoffet radon. Han fandt, at radiumforbindelser udsender en ædelgas, som han kaldte radiumemanation. Senere har man fundet ud af, at der var tale om en isotop af grundstof nr. 86, radon. Grundstoffets navn er en sammentrækning af radiumemanation.
ædelgas (typisk helium, neon eller argon) ved et tryk på ca. 0,1 bar, der registrerer strålingen, og af et elektronisk kredsløb, der viser måleresultatet (antal tællinger per sekund). Beholderen, også kaldet et Geiger-Müller-rør eller et GM-rør
ædelgas, som regel neon, der giver glimlamper en karakteristisk rød farve. Glimlamper har et meget lavt strømforbrug og benyttes ofte til kontrollamper og til ledelys, så man kan finde afbryderen i mørke. De erstattes mere og mere af lysdioder. Læs