åmand – overnaturligt væsen
Åmand, overnaturligt væsen, se nøkke.
Åmand, overnaturligt væsen, se nøkke.
Åmand, person, der vedligeholder vandløb under vandløbsmyndighederne. Før i tiden bestod arbejdet kun i at rense vandløbene op, så vandet kunne løbe uhindret. Nu skal åmændene også skabe gode miljøforhold. De skærer grøde mere skånsomt end tidligere, og mange er
åmand), som plejer vandløbene. Med le eller maskine skærer åmanden en større eller mindre del af vandløbets planter væk, så vandet kan løbe tilstrækkelig hurtigt i vandløbet. Der er ofte faste regler for, hvornår og hvordan man skal skære grøden
åmandens hest. Den kan gøre sig så lang, at den kan befordre adskillige mennesker fra den ene bred til den anden. Fanger man den, kan den bruges som arbejdshest, og den kræver hverken mad eller hvile. Sagn om vandhesten kendes
åmanden, havmænd og havfruer). Side om side med forestillingerne om en besjælet natur (animisme) opererede man med ikke-personificerede magter (mana), fx knyttet til kilder, træer og sten. En særlig gruppe af overnaturlige væsener var varulve og marer, hhv. mænd
åmanden. Hans råb med krav om menneskeoffer har siden middelalderen næsten ordret lydt: "Tiden er kommen, men manden er endnu ikke kommen". Til de norske og svenske fosser er der knyttet en rig tradition om nøkken som spillemand, der har
(Symbolleksikon)
åmanden eller nøkken, være knyttet til åen. Åmanden kræver menneskeofre, kan optræde i skikkelse af en spillemand, i norske og svenske traditioner med violin, harpe eller horn. I folkevisen “Harpens kraft” besejres åmanden af den harpespillende Villemand, efter at åmanden
(Symbolleksikon)
åmanden, er et overnaturligt væsen forbundet med søer og åer. Han er en djævleagtig skikkelse, som fx kan kræve menneskeofre og kan lære folk at spille for så til gengæld at få spillemanden som offer. Blandt folkeviser om nøkken / åmanden
(Trap Danmark)
åmand sit hjem, hvorfra han, efter sagnet, hvert år kræver et liv. Lige så ildevarslende er klokkeslagene fra Sankt Albani Kirkes nedstyrtede gamle klokke, som efter overleveringen undertiden kan høres nede fra Klokkedybet, der muligvis ligger, hvor Albanibroen i dag
(Trap Danmark)
Åmanden. De nærliggende fund af velbevarede rester af træbroer og stenbelagte veje, der siden jernalderen har ført folk og fæ tørskoet over åen, vidner ligeledes om stedets længerevarende brug som overfartssted. Videre læsningLæs mere om historie i Syddjurs KommuneLæs også