andeskondor
ådselæder. Den lægger et æg ad gangen og er så længe om at opfostre en unge, at den kun yngler hvert andet år. Andeskondoren er sort med en hvid krave på overgangen til halsen; hals og hoved er nøgne og
ådselæder. Den lægger et æg ad gangen og er så længe om at opfostre en unge, at den kun yngler hvert andet år. Andeskondoren er sort med en hvid krave på overgangen til halsen; hals og hoved er nøgne og
en misforståelse af et skjaldevers, der taler om at give ørnene føde, hvilket er en hentydning til den dengang almindelige opfattelse af ørnen som ådselæder, der kastede sig over slagmarkens døde. Læs mere i Den Store Danske norrøn kultur vikingetiden
ådselædende tanglopper i vældige mængder af madding. De tibenede krebsdyr, dvs. rejer, eremitkrebs, blind- og troldhummere samt krabber, er ofte ekstremt langbenede og tornede; de er ret fåtallige, og ingen forekommer hadalt. Ligesom rejerne er blæksprutter langt talrigere i de
ådselædende fugle af høgefuglenes familie (se høgefugle), ofte opfattet som en særskilt underfamilie (Aegypiinae). Gruppen omfatter 15 arter udbredt i de varmere dele af Europa, Afrika og Asien, mens de amerikanske "gribbe" udgør en egen familie (se vestgribbe). I vingefang
ådselædende fugle, bl.a. glenter og gribbe. Også fugle knyttet til vådområder er almindelige, fx storke, hejrer, ibisser og vadefugle. I alt kendes ca. 1200 fuglearter fra Indien. En femtedel af landets næsten 400 slangearter er giftige, fx kobraerne (brilleslangerne). Bl.a
ådselædende, samt plantedele. De ældste skeletrester er ca. 45.000 år, de yngste, som fx kvinden, ca. 9000 år. Blandt fundene er flere af de arter, der uddøde i Nordamerika efter menneskets indvandring, bl.a. to elefantarter, kæmpedovendyr, hest, tapir og to
ådselæder. Pungrovdyrerne omfatter desuden den nu uddøde pungulv (Thylacinus cynocephalus) og den truede pungmyresluger (Myrmecobius fasciatus), som hører til hver deres familie, hhv. Thylacinidae og Myrmecobiidae. Pungmuldvarperne henføres derimod til en selvstændig orden, Notoryctemorphia. Læs mere i Den Store Danske
(Danmarks Oldtid)
ådselædende fugle udtrykker en karsk forståelse hos den tids mennesker for livets grundlæggende vilkår. Noter 71: Alm. om guldhornene se J. Brøndsted 1954 og H. Brix 1949. 72: Om fundomstændighederne foreligger Ole Worms nøgterne beretning, der må hvile dels på
(Symbolleksikon)
ådselædende fugl med den blodindsmurte hals er for mange symbol på noget uhyggeligt og makabert. Men i symbolikken knyttes den også sammen med renselse og moderskab, fx var den i det gamle Egypten symbol for både Isis og Hathor. Navnet