à trois
À trois er et fransk udtryk for på tremandshånd.
À trois er et fransk udtryk for på tremandshånd.
Ménage à trois, (fr.), trekantægteskab, dvs. at manden accepterer hustruens forhold til en anden.
omarb. 1874, Forløsning) og Psyché (1887-88). Mest kendt af César Francks sange er Panis angelicus (1872), oprindelig komponeret for tenor, orgel, harpe, cello og kontrabas og af Franck selv indføjet i den flere år tidligere komponerede Messe à trois voix.
à trois, Kommando Villavej (2006) om tre desillusionerede mænds protest mod livet og overflodssamfundet og Jonna er 54 (2009) om en 54-årig kvindes ensomme og isolerede liv. Ungdomsromanen Alting og Ulla Vilstrup (1998, filmatiseret med titlen Rene hjerter, 2006) handler
à trois, der varede resten af Shelleys liv — drog han i juni 1814 til Schweiz, men vendte efter seks uger tilbage til London. Alastor, or the Spirit of Solitude (1816) reflekterer Shelleys nedtrykthed i denne periode. Hans økonomiske problemer blev
à trois med kunstnerparret Lili (1891-1978) og Osip Brik (1888-1945). Efter kommunismens fald har Majakovskij Pladsen i Moskva fået sit gamle navn Triumfpladsen tilbage, men hans bronzemonument er fortsat et samlingspunkt for poesielskere, som hvert år 14. april
Trois poèmes de Stéphane Mallarmé, 1913) og senere af jazz, fx i anden sats af Violinsonaten (1923-1927) og i de to klaverkoncerter, Venstrehåndskoncerten i D-dur (1929-1930, skrevet til den østrigske pianist Paul Wittgenstein, der havde mistet sin højre arm i 1. Verdenskrig) og klaverkoncerten i G-dur
Trois nouvelles études, 1839 Fantasi f-mol op. 49, 1841 Fantaisie-Impromptu cis-mol op. 66, 1835 Impromptu nr. 1 As-dur op. 29, 1837; nr. 2 Fis-dur op. 36, 1839; nr. 3 Ges-dur op. 51, 1842 58 mazurkaer, 1827-1849 21 nocturner, 1827-1846 16 polonæser, heriblandt
À bout de souffle (1960, Åndeløs), et hovedværk i den ny bølge i fransk film. Jean-Luc Godards omfattende produktion lader sig inddele i fire perioder: 1960-1967 var hans gyldne tid, hvor han i rastløs kreativitet skabte to-tre film om året, ofte improviseret frem uden manuskript. Godard forholdt
à nu, Fusées (1887, på dansk Dagbøger, 1948) finder man et væld af notater, der bekræfter hans digtnings temaer på det eksistentielle plan. Det er dog kun i storværket Les Fleurs du mal, at Charles Baudelaire udfolder sit fulde geni. Førsteudgaven blev af en domstol erklæret usædelig; i andenudgaven