øvrighedsmyndighed
Øvrighedsmyndighed, ældre betegnelse for den udøvende magt; benyttes i Grundloven § 63, hvorefter domstolene kan "påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser".
Øvrighedsmyndighed, ældre betegnelse for den udøvende magt; benyttes i Grundloven § 63, hvorefter domstolene kan "påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser".
øvrighedsmyndighed på alle områder, herunder i skattesager, ligesom han efter bytingets oprettelse førte forsædet her og fungerede som dommer. Byråd indførtes i løbet af 1200-t. efter tysk forbillede; borgmesterhvervet indførtes i 1300-t. Efter byrådenes oprettelse delte byfogeden og
Øvrighedsmyndighed er en ældre betegnelse for den udøvende magt (se magtfordelingslæren). Efter Grundloven § 63 kan domstolene "påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser", dvs. om den offentlige forvaltning overholder lovgivningen, se domstolsprøvelse. Modstand mod øvrigheden opstår ved undladelse af at efterkomme
(Dansk Biografisk Leksikon)
Øvrighedsmyndighedens grænser og efterfulgte s.å. Alf Ross, hvis elev han var, som professor i retsvidenskab. Ole Krarup har med artikler i fag- og dagspressen om juridiske og politiske emner markeret sig stærkt på venstrefløjen i dansk politik. Endvidere har
(Danmarkshistorien)
øvrighedsmyndighed på kongens vegne over alle områdets beboere, inklusive godslensmænd og private godsejere. Hovedlenene svarer således på mange måder til amterne efter enevældens indførelse i 1660. Godslenene dannede enklaver inden for hovedlenene. Deres lensmænd havde på kongens vegne samme myndighed