Østråt
Østråt, herregård i Norge, se Austråt.
Østråt, herregård i Norge, se Austråt.
Østråt, herregård ved Trondheimsfjordens munding i Trøndelag, Norge. Den nuværende hovedbygning er et enestående barokanlæg, der har sine forudsætninger i den samtidige europæiske slotsarkitektur. Den er opført i 1650'erne for kansleren Ove Bjelke (1611-74) som erstatning for et
(Dansk Biografisk Leksikon)
Østråt. Da rygtet snart efter bredte sig at Gustav Vasa var død, indlod ikke blot fru Inger, men også L. og hans bror sig med iver med bedrageren som de mente havde gode udsigter til at vinde magten i Sverige
(Dansk Biografisk Leksikon)
Henriksen G. til Østråt (død 1523) og Inger Ottesdatter (Rømer) (ca. 1475-1555). – Bror til Axel U. (død 1540). Bibliografi Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre, udg. E. Marquard I, 1929 35 49. – Thisets saml. i Rigsark.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Østråt, (1654-1704), d. af grev Anton af Aldenburg (1633-80) og Augusta af Sayn-Wittgenstein (1638-66). Bibliografi Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. XXXII, Kiel 1902 142 150 158f. - Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg
(Dansk Biografisk Leksikon)
Østråt og den svenske rigsråd Ture Jönssons sønner; han sejrede over hele linjen og bjærgede noget af det gods hustruens forfædre havde skænket kirken. Senere opstod der bitter strid mellem S.s tredje mand, Lave Brahe og Truids sønner af første
(Dansk Biografisk Leksikon)
Østråt, Leicester i Marie Stuart til hans beåndede fremstilling af Johannes i Ordet. Som professor Krater i Kaj Munks I Brændingen viste han i denne tidlige periode sine store dimensioner. Han ville efter datidens syn på idealmanden naturligt være gledet
(Dansk Biografisk Leksikon)
Østråt, Kria 1872. O. A. Johnsen: De norske stænder, 1906. Samme: Hannibal Sehesteds statholderskab 1642–51, 1909. C. O. Bøggild-Andersen: Hannibal Sehested I, 1946. Halvdan Koht: Ein i einveldet 1657–1661, Oslo 1960. Rolf Fladby: Fra lensmannstjener til kongelig
(Dansk Biografisk Leksikon)
Østråt-familien der førtes med stor vildskab. L. blev dog i Norge på sine len. Trods slægtens, særlig svogeren Vincens Lunges, modstand indledte han et forhold til sin svigerinde Lucie - senere gift med Jens Bielke (død 1559) - som i begyndelsen
(Gyldendals Teaterleksikon)
Østråt 1974. Hans egne poetiske og melankolske familiedramaer pegede frem mod 1980'ernes samtidsdramatik. Dramatiske værker: Aske 1973; Visittid 1976; Vinger 1977; Kollisjonen 1978; Tidsnød 1980; Løvfall 1980. Bibliografi: Udnæs, S Dramatikk 1964 – 1982 1988; Sejersted, J Spenningsforhold i dramatikken