Østgrønland
Østgrønland, landsdel i Grønland, se Tunu.
Østgrønland, landsdel i Grønland, se Tunu.
Østgrønland, som ligger uden for kommuneinddelingen. Hovedstaden Nuuk er hovedsæde for storkommunen. Her bor 77% af kommunens borgere (2016). Herudover er der tre byer, Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit, samt otte bygder, hvoraf fem af dem ligger i Østgrønland. Byen Ivittuut
Østgrønland (ca. 800-540 mio. år gamle). Disse lagserier når i Østgrønland, hvor de betegnes Eleonore Bay Supergruppe, en samlet mægtighed på mere end 15 km. 4) En 4 km mægtig kalkstensserie nær kontinentalranden i det øst-vestgående Franklinske Bassin
Østgrønland var en ekspedition, hvis formål var en kortlægning af Østgrønlands kyst mellem Angmagssalik og Scoresby Sund. Den blev gennemført 1898-1900 under ledelse af premierløjtnant G.C. Amdrup; økonomien sikredes med en samlet bevilling fra Carlsbergfondet. I 1898-1899 skulle
Østgrønland 1891-1892, var en ekspedition, der blev gennemført under ledelse af daværende premierløjtnant Carl Ryder om bord på det norske fangstskib Hekla. Formålet var at undersøge kysten mellem 70° og 73° n.br. og derefter kysten sydpå til Ammassalik. Ekspeditionen
Østgrønland, indvandret fra Ellesmere Island. Moskusoksen udsattes i Vestgrønland i 1960'erne med stor succes. Rensdyret uddøde i Østgrønland omkring 1900, og de vestgrønlandske vildrener stammer antagelig fra Baffin Island. Tamrener indførtes fra Norge i 1952. Isbjørnen lever i tilknytning
Østgrønlands fjordområde gennemskærer et stort aflejringsbassin, som er opstået i kaledonisk tid, hvorved bjergarterne for en dels vedkommende blev omdannet til gnejs. Skibsekspeditioner til Østgrønland, 1929 og 1930 Undersøgelserne fra sidste ekspedition blev her genoptaget med to skibsekspeditioner i henholdsvis
Østgrønland er et naturreservat, som dækker hele nordøstgrønland. Med et areal på 972.000 km2 er det verdens største nationalpark; det meste er dækket af indlandsis, men 200.000 km2 af kystområdet er isfrit om sommeren. Bortset fra mandskabet på de fire
Østgrønland ophørte i 1959, men selskabet fortsatte frem til 1981 i håb om andre forretningsmæssige muligheder i regionen. Forinden var aftalen fra 1924 om Norges særret til adgang til Østgrønland udløbet i 1967. Året efter overtog den danske stat rettighederne
Østgrønland, hvor både Tasiilaq og Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) blev besøgt. Han var syg, da han vendte hjem fra Østgrønland og døde 21. december 1933. Knud Rasmussens forskning Med sin blandede dansk-grønlandske baggrund vandt Knud Rasmussen i enestående grad befolkningens tillid