Île de la Cité
île de la Cité opstod ca. 200 f.v.t. en gallisk landsby, der senere udvikledes til kernen i Paris. Île de la Cité domineres nu af katedralen Notre-Dame de Paris samt af administrative bygninger fra 1800-tallet. Læs mere i
île de la Cité opstod ca. 200 f.v.t. en gallisk landsby, der senere udvikledes til kernen i Paris. Île de la Cité domineres nu af katedralen Notre-Dame de Paris samt af administrative bygninger fra 1800-tallet. Læs mere i
Île de la Cité, der i øvrigt rummer politi- og domstolsbygninger. Tværs over øen går den nord-syd-gående romervej Rue Saint-Martin — Rue Saint-Jacques, som på højre bred krydser Paris' øst-vest-hovedakse Rue Saint-Antoine — Rue de
Île de la Cité i Seinen. Med sine fem skulptursmykkede portaler, tre store rosevinduer med glasmalerier fra 1200-tallet samt de fritstående stræbebuer ved skib og kor står kirken som en manifestation af den franske gotiks idealer. Den 130 m
Île de la Cité med de to bredder. Den todelte bro er byens ældste; den blev opført i årene 1578 til 1607 efter tegninger af J.A. Ducerceau. Midt på broen stod indtil 1792 Giovanni Bolognas rytterstatue af Henrik 4. (1604-1611); den
Île de la Cité som sæde for den galliske stamme parisierne. Den blev erobret af Cæsar i midten af 50'erne f.Kr., og byen, Lutetia Parisiorum, bredte sig herefter til venstre bred af Seinen. Paris' første biskop var Saint Denis
La Morgue opført 1864 på Île de la Cité i Paris. La Morgue var et lighus, som var tilgængeligt for offentligheden indtil 1907 og blev nedrevet i 1923. Her blev ukendte dødfundne personer anbragt, således at de kunne identificeres af
Île de la Cité finder man andre ældre bebyggelser, bl.a. den gotiske katedral Notre-Dame de Paris (1163-ca. 1345) og domhuset Palais de Justice (1300-tallet) med rester af det tidligere kongeslot, heriblandt den gotiske slotskirke Sainte-Chapelle (indviet