École de Paris
er en sammenfattende betegnelse for en lang række billedkunstnere, der har virket i Paris i første halvdel af 1900-tallet, se Pariserskolen.
er en sammenfattende betegnelse for en lang række billedkunstnere, der har virket i Paris i første halvdel af 1900-tallet, se Pariserskolen.
École Normale Supèrieure i Paris. Siden 2001 har han været professor i kvantefysik ved Collège de France, Paris. Han har blandt andet undervist ved École Polytechnique i Paris 1973-84 og Yale University, USA, 1984-93. 1994-2000 var han
Paris, École des Hautes Études en Sciences Sociales, (”Skolen for avancerede samfundsvidenskabelige studier”). Arbejdslivets sociologi Touraine var en drivende kraft ved grundlæggelsen af arbejdslivets sociologi i Frankrig. Især hans studier af teknologisk udvikling og dennes indflydelse på organisering og magtforhold
école i Paris (det nuværende École supérieure des arts décoratifs), hvor hans lærer lagde vægt på at bevare elevernes individualitet og at introducere dem til 1700-tallets kunst fremfor den samtidige salonkunst. Det fik uheldige konsekvenser for Rodin, der tre
École des chartes i Paris (se École nationale des chartes) gik han i fransk tjeneste i forbindelse med arkivundersøgelser i Italien og Østrig. I årene 1857-1891 var han professor (siden 1869 leder) ved Institut für Österreichische Geschichtsforschung. Efter åbningen
École freudienne de Paris, som han ledede enevældigt. Lacan havde i 1953 fået sit egentlige teoretiske gennembrud, da han erklærede sig som tilhænger af strukturalismen, der efter antropologen Claude Lévi-Strauss' eksempel søgte at overføre modeller fra sprogvidenskaben til andre
Paris-Saclay Universitetet og ved École Polytechnique i Paris. Han har ud over Nobelprisen modtaget mange andre priser, blandt andet Niels Bohr medaljen i 2013. Alain Aspects eksperimenter I 1981-1982 udførte Aspect sine banebrydende eksperimenter med sammenfiltrede lyspartikler, som
École de Paris (se Pariserskolen). Jean Bazaine forener i sine billeder en farverig palet, som har sit udgangspunkt hos Bonnard, med en strenghed i kompositionen, inspireret af Jacques Villon. Betaget som han var af uhåndgribelige strukturer som lyset, vandet og
École de Paris, i vid forstand alle de udenlandske kunstnere, der siden 1900-tallets begyndelse samledes og arbejdede i Paris. Den første gruppe kunstnere omfatter bl.a. Jules Pascin, Amedeo Modigliani, Marc Chagall, Moïse Kisling og Chaïm Soutine, der mellem 1905 og
Paris på Seinens sydlige (venstre) bred, hvor man bl.a. finder Eiffeltårnet. Området blev i årene 1765-1767 anlagt som en paradeplads foran École militaire i Paris. Den åbnede som park i 1780. Under Den Franske Revolution blev føderationsfesten den 14. april