æstetisk
Æstetisk, vedr. æstetik; som tiltaler skønhedssansen; smagfuld; forfinet. Se æstetik.
Æstetisk, vedr. æstetik; som tiltaler skønhedssansen; smagfuld; forfinet. Se æstetik.
æstetisk og religiøs sammenhæng gælder symbolet som et tegn, hvis betydning fremstår gennem en særlig type associationsproces. Symbolet adskiller sig her fra en afbildning, en allegori, en metafor, et emblem (emblematik) eller en kode ved ikke at repræsentere et fuldstændig
æstetiske. De mundede ud i grundlæggende værker for den tyske klassik og den æstetiske idealisme: fra Kallias oder über die Schönheit (1793) over Über Anmut und Würde (1793), Über die ästhetische Erziehung des Menschen, in einer Reihe von Briefen til
æstetisk gentstand, da tegneserien er produceret som (masse)kommunikationsmiddel, men også anerkendes som et udtryk der formidler visuel appel, fortælleevne og følelsesmæssig påvirkning. I praksis kan betoningen af tegneserie som medie og som æstetisk genstand supplere hinanden, og en introduktion
æstetisk erkendelse (cognitio sensitiva) indplaceres i 1700-t.s hierarki af erkendelsesformer. Hos Kant analyseres vores æstetiske forhold til naturen, vores behag ved det skønne, herunder også den skønne kunst, vores moralske og intellektuelle interesse for det område samt ikke mindst
æstetisk og ideologisk element i jazz. For nogle musikere og kritikere er improvisation det vigtigste og definerende element i jazz (i modsætning til fx klassisk musik, hvor improvisation betyder mindre). Jazzmusikere improviserer i større og mindre grad forskellige dele af
æstetiske realisering og oplevelsen af dette rum. I billedkunsten har rummet ikke samme nødvendighedskarakter. Imidlertid kan den fiktive rumskabelse tjene til på det æstetiske plan at anskueliggøre eller problematisere den pågældende rumopfattelse. Rumopfattelsen har synsindtrykket som udgangspunkt, og de ændringer
æstetisk fænomen havde mistet sin berettigelse og nu i højere grad var et teknisk-videnskabeligt og organisatorisk anliggende. En yderligtgående repræsentant for funktionalismen er Hannes Meyer, der underviste på Bauhausskolen. I manifestet Bauen (1928) udfoldede Meyer en række teser, hvor
æstetiske dimension og kunstens rolle I Den æstetiske dimension fra 1977 dykker Marcuse dybere ned i kunstens potentiale som et værktøj for frigørelse. Her opfatter han ikke kunsten som en passiv repræsentation af virkeligheden men som en aktiv medskaber af
æstetisk kvalitet. Arkitektur kan defineres som en syntese af konstruktion, funktion og form, der har til formål at skabe fysiske og åndelige rammer for menneskelig udfoldelse. De konstruktive og funktionelle aspekter forløses i formen, der rummer den egentlige kunstneriske bearbejdning