Æsop
Æsop, Aisopos, den legendariske figur, der i græsk litteratur allerede fra 400-t. f.Kr. står som prosa-fabeldigteren par excellence. Herodot placerer ham i 500-t. og gør ham til en slave fra Samos, der senere blev myrdet af præsterne
Æsop, Aisopos, den legendariske figur, der i græsk litteratur allerede fra 400-t. f.Kr. står som prosa-fabeldigteren par excellence. Herodot placerer ham i 500-t. og gør ham til en slave fra Samos, der senere blev myrdet af præsterne
Æsop; ofte har de dog et særligt romersk præg. Andre af fablerne er Fædrus’ egne; ”ikke Æsops, men æsopiske fabler”, som han siger (4.prol.). En moderne læser vil kunne genkende mange af dem, blandt andet ”frøen og tyren” (1.24) om
Æsops fabler, De gamle vises Eksempler, Lucidarius og Rævebogen, som Goethe også gav sin version af med Reineke Fuchs. Kendte folkebøger De gamle vises Eksempler De syv vise Mestre Den skønne Magelona Dværgekongen Laurin Faust Flores og Blanseflor Fortunatus Griseldis
Æsopisk, (efter æsop, gr. Aisopos), stammende fra el. i stil med den græske fabeldigter æsop.
Æsop. De fleste digte er dyrefabler, men der er også anekdoter om mennesker. Hans digte har den normale fabelform; først en hurtigt skitseret situation og så en "morale". Som fabeldigter kan Babrios dog hverken måle sig med den lidt ældre
Æsop; traditionen fra ham fortsattes på latin i Phædrus' fabler på vers fra 1. årh. e.Kr., og videre frem i talrige samlinger i middelalderen, bl.a. Marie de Frances Esope (ca. 1200). Via tyskeren Stainhöwel er den formidlet til dansk i
som portrætmaler, men blev kendt som dyreskildrer, især med billeder af jagtmotiver. Hans raderede illustrationer til den engelske digter Edward Benlowes' Theophila (udg. 1652) er et enestående pionerarbejde. Francis Barlows hovedværk er de 110 kobberstukne illustrationer til Æsops Fabler (1666).
Æsop, latin og dansk Medea samt latin Oedipus og dansk Ødipus. I de sidste århundreder f.v.t. blev iota stumt efter lang vokal, men i skrift bevaret som et lille iota under vokalen, iota subscriptum: ᾳ, ῃ, ῳ. Omkring Kristi fødsel
Æsop og Faedrus, men også samtidens emblemdigtning over fyndord og illustrationer hertil spiller en rolle. I de senere fabelsamlinger blev grundlaget udvidet til også at omfatte orientalske forlæg. Det øvrige forfatterskab Skønt det oplagt er fablerne, der har bevaret La
Æsops fabler. Al billedtale fra gåder og ordsprog til detaljerede allegorier kan på hebraisk kaldes meshalim 'lignelser'. Lignelsen udmærker sig ved at udgøre en lille fortælleenhed, der står i selvstændigt forhold til den tekst, hvori den er indfældet. Man skelner