østrogen
er fællesbetegnelse for kvindelige kønshormoner, der primært dannes i æggestokkene, se østrogener.
er fællesbetegnelse for kvindelige kønshormoner, der primært dannes i æggestokkene, se østrogener.
østrogen og luteiniserende hormon (LH, se hypofyse (hormoner)) i urinen kan konstatere, om ægløsning er indtrådt, og på den måde fastlægge, hvilke dage man kan have samleje uden prævention. Metoderne er relativt usikre, da der for den enkelte kvinde kan
østrogen. Ved mangel på østrogen, fx efter klimakteriet, bliver skedens slimhinde skrøbelig og udskiller mindre glykogen, som er det stof, mælkesyrebakterierne danner mælkesyre ud fra. Den manglende mælkesyredannelse kan føre til skedekatar, idet anaerobe bakterier kommer til at dominere. Hvis
østrogen kan kvinder til en vis grad forebygge den øgede tendens til knogleskørhed, åreforkalkning og blodpropper i hjertet, som aldringen indebærer. Østrogenbehandling kan også afhjælpe klimakterielle symptomer som hedeture, nattesved og slimhindetørhed. Bivirkninger. Østrogenbehandling kan give bivirkninger i form af
østrogen. I naturen og hos forsøgsdyr er det vist, at miljøøstrogener bl.a. kan forårsage hunlig udvikling (feminisering) af hanner, nedsat frugtbarhed og misdannelser af kønsorganerne. En eventuel virkning af hormonforstyrrende stoffer hos mennesker er ikke lige så grundigt undersøgt, men
østrogen i form af fx injektion, tabletter, plaster eller salve virker effektivt inden for få dage (se østrogenbehandling). På længere sigt vil faldet i østrogen ledsages af slimhindeforandringer i skede, urinrør og blære. Skedeslimhinden bliver tyndere og mindre elastisk og
østrogen, østradiol, reguleres af to hypofysehormoner (det follikelstimulerende hormon, FSH, og det luteiniserende hormon, LH), der påvirker forskellige synteseenzymer i follikelcellerne. Østradiol frisættes både til blodbanen og til follikelvæsken omkring ægget. I blodet cirkulerer østradiol i ligevægt med østron, som
østrogen som progesteron bevirke yderligere vækst og forgrening af udførselsgangene samt udvikling af sekretoriske kirtelendestykker. Disse producerer under graviditetens sidste del råmælk, kolostrum, som bl.a. har et stort indhold af antistoffer (især af IgA-typen), der kan styrke det spæde
af LH, FSH samt af kønshormonerne testosteron eller østrogen i blodet. Ved behandling med testosteron eller østrogen kan fremkaldes pubertet, normal vækst og udvikling af de sekundære kønskarakteristika, og behandlingen resulterer i normal seksualfunktion. Fertiliteten etableres vha. infusion af gonadotropiner.
østrogen, hvilket medfører, at livmoderslimhinden tiltager i tykkelse (proliferationsfasen). Én af ægblærerne vokser hurtigere end de andre, og omkring midten af cyklus brister den (ægløsningen eller ovulationen), og ægget udstødes og ledes via en æggeleder til livmoderen. Umiddelbart forinden er