højrefløj
Højrefløj, politiske partier, bevægelser og grupper, som er af fortrinsvis borgerlig, liberal eller konservativ observans, og/eller som står for bevarelsen af det bestående. Se venstre-højre-kontinuet.
Højrefløj, politiske partier, bevægelser og grupper, som er af fortrinsvis borgerlig, liberal eller konservativ observans, og/eller som står for bevarelsen af det bestående. Se venstre-højre-kontinuet.
Højrefløjen Strengt ortodokse calvinistiske partier som Staatkundig-Gereformeerde Partij (SGP), som blev grundlagt i 1918 og dermed er Hollands ældste endnu eksisterende parti, kan uden megen diskussion placeres på højrefløjen. Partier, som ikke entydigt er på en af fløjene Med
højrefløj. Partiet blev dannet i 1972 som en udløber af den neofascistiske gruppering Ordre nouveau og blev året efter overtaget af Jean-Marie le Pen. Han var partileder i 38 år. I 2011 overlod han ledelsen til sin datter Marine
højrefløj fremstilledes Clinton som et djævelsk symbol på umoral og nydelsessyge, en legemliggørelse af 1960'erne, hvor folket havde svigtet statsmagten. Clintons modstandere havde endog svært ved at tilgive ham en lang og stabil økonomisk fremgang, som faldt sammen med
højrefløjens sejr ved parlamentsvalget i 1993 blev han udenrigsminister under Édouard Balladur, og i 1995 udnævnte præsident Chirac ham til regeringsleder. Samme år blev Juppé borgmester i Bordeaux. Da Chirac udskrev parlamentsvalg i maj 1997, led højrefløjen et klart nederlag
højrefløjens talsmand. Selvom Eisenhowers sejr brød Demokraternes styre, der løb i de 20 år fra 1933 til 1953, videreførte han på de fleste områder den politiske kurs, der var lagt af Roosevelts og Trumans regeringer, og hans præsidentperiode blev således
højrefløj, der var modstandere af den førte trojkadikterede nedskæringspolitik, så ville Grækenland gå konkurs, udtræde af eurozonen og EU, og krisen og arbejdsløsheden ville blive endnu større. Dette trusselbillede blev helt åbenlyst og meget usædvanligt støttet af ledende politikere i
højrefløjen. Ved valget i 1992 mistede Likud regeringsmagten, men overtog den efter valget i maj 1996, igen i samarbejde med de religiøse og nationalistiske partier på højrefløjen og med Benjamin Netanyahu som regeringsleder. Partiet led nederlag ved valget i 1999, og
højrefløj over centrum-venstre grupperinger til en radikal, socialistisk venstrefløj. Flere gange har spændinger ført til udbryderpartier på højrefløjen, som dog ligesom venstrefløjspartier (kommunistiske eller baseret på de stærke atomnedrustnings- og miljøbevægelser) ikke har haft parlamentarisk gennemslagskraft. Liberal Party blev
højrefløj, der er imod en palæstinensisk stat, hvilket i perioder har givet Netanyahu politiske problemer. Ved regeringsdannelsen i 2022 efter en serie israelske valg dannede Netanyahu og Likud regering med stærkt nationalistiske højrefløjspolitikere, der ikke accepterer afgivelse af territorium til