Tycho Brahe
tiltrak forskere, lærde og elever fra hele Europa. Han observerede i 1572 det, han dengang kaldte en ny stjerne (stella nova), som vi i dag ved var en supernova. Tycho Brahe har også lagt navn til begrebet Tycho Brahes-dage,
tiltrak forskere, lærde og elever fra hele Europa. Han observerede i 1572 det, han dengang kaldte en ny stjerne (stella nova), som vi i dag ved var en supernova. Tycho Brahe har også lagt navn til begrebet Tycho Brahes-dage,
Tycho Brahe Planetarium, Tycho Brahe Planetarium og Omnimaxteater, Danmarks første større planetarium med 261 siddepladser; åbnet 1989. Opførelsen blev hovedsagelig finansieret af en stor pengegave fra ægteparret Bodil (1905-95) og Helge Pedersen (1905-1998). Den karakteristiske skråt afskårne cylinderbygning
Tycho Brahe er uklar, men det er formentlig hans autoritet som astronom og astrolog, der har knyttet dem til hans navn. Danske og svenske almanakker angiver forskellige Tycho Brahes-dage. Læs mere i Den Store Danske Tycho Brahe almanak kalender
Tycho Brahe blev bjærget og er udstillet på Tycho Brahe Planetarium. Et system med otte dyser drevet af komprimeret CO2 gør det muligt at ændre kapslens stilling i de tre hovedakser: pitch, roll og yaw. HATV-raketten De indledende forsøg
Tycho Brahe Heller ikke Tycho Brahe accepterede Kopernikus' model. Brahe udviklede på sit observatorium, Uranienborg, på øen Ven i Øresund sigteinstrumenter til perfektion i forhold til det menneskelige øjes ydeevne. Han forsøgte omhyggeligt at observere den årlige sigteændring i retningen
Tycho Brahe, der overdrog ham arbejdet med at udforme en ny teori for Mars' banebevægelse på grundlag af en række af Tycho Brahes observationer af Marsoppositioner foretaget på Ven. Efter Tycho Brahes død i 1601 blev Johannes Kepler hans efterfølger
har kunne observeres i 1690'erne, om end der ikke kendes historiske optegnelser herom. Derudover kan nævnes Cassiopeia B, der er resten efter Tycho Brahes supernova. Læs mere i Den Store Danske stjernebilleder stjernesagn Tycho Brahe supernova hvid dværg dobbeltstjerne
Tycho Brahes supernova fra 1572. Brahe observerede denne nøje, og ud fra den nye stjernes konstante position påviste han, at der var tale om et fænomen længere borte end Månen — et brud med troen på den uforanderlige stjernesfære. år i
Tycho Brahes utrykte observationer for Bartholin, da den franske astronom Jean Picard i 1671 kom til København for at stedfæste Uraniborgs plads geografisk. Ole Rømer og Jean Picard tog til Ven for at måle forskellen i længdegrad mellem Paris-observatoriet
Tycho Brahes og Johannes Kepler teorier Den aristoteliske teori fik sit første grundstød, da Tycho Brahe ved observation af kometen i 1577 kunne vise, at dens bane var hinsides månen og dermed hørte hjemme i himmelrummet. Johannes Kepler forklarede i