IC3-tog
IC3-tog, dansk produceret dieseldrevet togsæt bestående af tre vogne med fire bogier, hvoraf to er fællesbogier. DSB har 96 af disse togsæt (litra MF), som blev udviklet i 1984-89 med henblik på en forbedring af det IC-togsystem
IC3-tog, dansk produceret dieseldrevet togsæt bestående af tre vogne med fire bogier, hvoraf to er fællesbogier. DSB har 96 af disse togsæt (litra MF), som blev udviklet i 1984-89 med henblik på en forbedring af det IC-togsystem
IC, (af eng. inter 'mellem' + city 'by' ), intercity, betegnelse for hurtigtog, som kører i timedrift mellem større byer (indgår i ord som IC-tog, IC3, IC3-tog).
tog (se IC3-tog). Herved opnås, at alle togstørrelser har samme forhold mellem effekt og vægt, hvilket betyder, at der kan benyttes samme køreplaner uanset togstørrelse. Næsten alle nærtrafik- og metrosystemer har i mange år opereret med togsæt, men også
tog (se IC3-tog). Herved opnås, at alle togstørrelser har samme forhold mellem effekt og vægt, hvilket betyder, at der kan benyttes samme køreplaner uanset togstørrelse. Næsten alle nærtrafik- og metrosystemer har i mange år opereret med togsæt, men også
tog, og som derfor når hurtigere frem. Der kører lyntog en gang i timen mellem de større byer. Forbindelserne køres af IC3-tog, IR4-tog og IC4-tog. Den højeste tilladte hastighed er 180 km/h. Lyntogenes historie Betegnelsen lyntog anvendtes
IC3-tog og de franske TGV-tog. Denne type fungerer som fælles understøtning for to vognender, der støder op til hinanden. Herved nedsættes togsættets vægt og køremodstand, idet det samlede antal bogier bliver mindre. For yderligere at forbedre bogiers egenskaber
IC3-tog, hvor transmissionen sker via en femtrins mekanisk gearkasse med hydrodynamisk starttrin af samme type, som anvendes på busser. Andre lokomotivtyper Der er især i første halvdel af 1900-t. blevet bygget en række lokomotivtyper, der må betegnes som
IC3-tog er man dog på grund af nye og bedre transmissionsanlæg gået tilbage til direkte mekanisk fremdrift uden det elektriske mellemled. Dieselbiler har længe været næsten enerådende på lastbil- og varevognsmarkedet, og i de seneste årtier har udviklingen af
IC3-tog til fjerntrafik; togsættene indsattes fra 1990. I mellemtiden var eldriften i 1986 taget i brug på strækningen Helsingør-København. Herefter fulgte København-Roskilde 1988 og Roskilde-Korsør 1991-93. Til disse strækninger anskaffedes ellokomotiver, der fik litrabetegnelsen EA
Intercity, i flere lande betegnelse for særlig hurtige og komfortable togforbindelser mellem de større byer og med kun få stop undervejs. Se IC3-tog og højhastighedstog.