vogn
vogn er et køretøj med to eller flere hjul. Det gammeldanske ord wagn betegnede et landtransportmiddel generelt og kunne således også bruges om fx en slæde. Senere og indtil begyndelsen af 1900-tallet betegnede vogn et køretøj med fire hjul
vogn er et køretøj med to eller flere hjul. Det gammeldanske ord wagn betegnede et landtransportmiddel generelt og kunne således også bruges om fx en slæde. Senere og indtil begyndelsen af 1900-tallet betegnede vogn et køretøj med fire hjul
(Symbolleksikon)
Vogn, et køretøj, som har været anvendt som praktisk befordringsmiddel, som magtsymbol og i kultisk sammenhæng langt tilbage i tiden. At køre en vogn er på én gang symbol for at sejre og herske og at beherske sig. Fra Norden
(Nordisk Mytologi)
Vogn, Den kendteste vogn i mytologien er uden tvivl Thors. Den har forspændt to gedebukke, kører over himlen og frembringer lyn og torden. Frejas vogn bliver trukket af to katte og Frejs af galten Gyldenbørste. Vogne har været brugt i
vogne i ældre jernalder. Den bedst kendte er bogens kapitel 40, hvor Tacitus fortæller om dyrkelsen af guden Nerthus, der i en vogn i perioder trækkes af køer rundt til festsmykkede pladser. Efter ritualets afslutning vaskes vognen og guddommen i
vogne samt mere specialiserede vogne som fx tank-, bulk-, biltransport- og containerbærevogne. De ældste typer godsvogne var åbne toakslede vogne, en type, som også med eller uden sæder blev benyttet til persontransport på den billigste klasse. Senere byggedes lukkede godsvogne
vognenes konstruktion og forspænding, får man meget forskellige svar. Det skyldes både, at teksterne stammer fra vidtstrakte områder med forskellige teknologiske traditioner gennem flere århundreder, men også, at mange navne henviser til vognenes funktion i stedet for til deres konstruktion
vogne trukket af okser. I Danmark tilhører hjultypen tohjulede vogne af Klosterlund-type, der formentlig kan tilskrives Bondestenalderens enkeltgravskultur og fortsætter langt op i bronzealderen, inden den erstattes af de fælleseuropæiske skivehjul af Rappendam-type med løse rørformede nav ofte
vognens forende i modsætning til luksusvognenes kuske, der sad på et fast kuskesæde (kuskebuk), med mindre der var tale om vogne uden kuskesæde, hvor vognens ejere kørte hest og vogn fra sit sæde – eller en forrider, der sad på den
vogne hurtigt, og såvel lokomotiver som vogne fik deres karakteristiske udseende. Damplokomotivet var i næsten hundrede år totalt dominerende som trækkraft, men efter fremkomsten af elektriske og dieseldrevne lokomotiver samt motorvogne skete der en begyndende opdeling af jernbanen i forskellige
vognene ved tovbrud sker ved bremser anbragt på vognene. Banestrækningen er nu normalt anlagt enkeltsporet med en krydsningsstation på midten, hvor den opad- og den nedadkørende vogn passerer hinanden. Personvognene er som regel bygget i trappeform og kan sjældent medtage