sulfat
er salt af svovlsyre; se sulfater.
er salt af svovlsyre; se sulfater.
sulfat) eller i gasform som dimethylsulfid. I atmosfæren katalyserer ultraviolet sollys oxideringen af dimethylsulfid til svovldioxid, der igen omdannes til svovlsyre. Omsætning i havbunden Havet indeholder store mængder sulfat, dels pga. de store tilførsler, dels fordi sulfat opkoncentreres i havet
sulfat, FeSO4∙7H2O, tidligere kaldet jernvitriol, danner svagt farvede, blågrønne krystaller, der er let opløselige i vand. Det er udgangsprodukt for fremstilling af mange jernforbindelser. Jern(II)sulfat er kendt som et middel til bekæmpelse af mos i græsplæner. Det
sulfat. Dette er organismens eneste mulighed for at skaffe sulfat, idet sulfat indtaget med kosten ikke kan optages fra tarmen. En del af sulfaten indbygges i de strukturer, der udgør hovedparten af bindevævets grundsubstans, mens resten udskilles med urinen. Blandt
er salte af svovlsyre, H2SO4, fx natriumsulfat, Na2SO4, calciumsulfat (gips), CaSO4∙2H2O, og bariumsulfat, BaSO4. Læs mere i Den Store Danske svovl (forbindelser)
sulfat og reducerer dette til svovlbrinte, der som regel vil blive udfældet som sorte metalsulfider, fx FeS. Sulfat findes i høje koncentrationer i marine sedimenter. Mange bakterier er i stand til at udnytte to eller eventuelt flere af de nævnte
Sulfat findes i høje koncentrationer i havvand, og i den iltfrie del af havbunden er hovedparten af den bakterielle nedbrydning af organisk stof baseret på respiration med sulfat (sulfatreduktion), der har den ildelugtende og for højere organismer giftige svovlbrinte som
sulfater. Bariums egenskaber egenskab værdi Nummer 56 Atomtegn Ba Navn barium Relativ atommasse 137,327 Densitet 3,51 g/cm3 (20 °C) Smeltepunkt 725 °C Kogepunkt 1640 °C Opdagelse 1774 (C.W. Scheele) Bariumionen er meget stor ligesom kaliumionen, blyionen, strontiumionen (og
Bisulfat, (lat.bi- + sulfat), en svovlforbindelse; sulfat.
sulfat (SO42-). Da sulfatkoncentrationerne er meget høje i havvand, kan dette være den vigtigste respirationsproces i marine bundlag. Når bakterierne bruger sulfat, udskiller de svovlbrinte (H2S). Siver den op i vandet, kan den forgifte organismerne her. Men nede i bunden