spiserør
Spiserøret er hos et voksent menneske 25-30 cm langt, i tom tilstand knap 11/2 cm i diameter, under synkning op til ca. 3 cm. Transporten af fødemidler gennem røret sker ved peristaltiske bevægelser fremkaldt af muskulaturen i rørets væg
Spiserøret er hos et voksent menneske 25-30 cm langt, i tom tilstand knap 11/2 cm i diameter, under synkning op til ca. 3 cm. Transporten af fødemidler gennem røret sker ved peristaltiske bevægelser fremkaldt af muskulaturen i rørets væg
Spiserøret tjener hos de fleste dyr blot som transportvej, men hos mange fugle findes et specielt udvideligt afsnit, hvori føde kan opbevares midlertidigt, fx mhp. opgylpning til unger på reden eller blot senere fordøjelse, hvis fødeindtaget har oversteget mavens øjeblikkelige
spiserøret (oesophagus). Den hyppigste skyldes tilbageløb af mavesyre til spiserøret (reflukssygdom). Mavesyren irriterer slimhinden, hvilket medfører en betændelse (refluksoesophagitis). Symptomerne herpå er halsbrand og smerter bag brystbenet. Tilbageløbet skyldes svaghed i lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk og findes hyppigt samtidig
spiserøret passerer. Brokket indeholder den øverste del af mavesækken, hvilket kan medføre, at mavesækkens indhold af saltsyre trænger op i spiserøret (refluks), hvor det fremkalder irritation af slimhinden med halsbrand og sure opstød til følge. Symptomerne kan som regel dæmpes
spiserøret, og hvori der sker en fordøjelse og absorption af føden; se også fordøjelseskirtel. Lige bag overgangen fra den korte, men rummelige mave og den meget længere, rørformede tarm indmunder udførselsgangene for lever og bugspytkirtel. Maven producerer mavesaft, der indeholder
spiserøret ophæves peristaltikken, og den nedre lukkemuskel i spiserøret kan ikke afslappes, således at spiserøret her forsnævres på samme måde som ved akalasi, hvorfor ballonudblokning kan komme på tale. Forandringerne i tyktarmen kan føre til voldsom udvidelse (megacolon) af denne
spiserøret, som ligger ganske tæt på hjertet. Herved opnås en særdeles god og detaljeret billedkvalitet. Man anvender en bevægelig slange med ultralydhovedet i spidsen. Den føres ned i spiserøret efter grundig lokalbedøvelse af mundhule og svælg. Denne undersøgelsesform er i
spiserør, blære, bugspytkirtel og måske flere andre kræftformer. Den øgede kræftrisiko er afhængig af det antal cigaretter, der bliver røget, af tjæreindholdet og af varigheden af tobaksforbruget. Risikoens størrelse varierer inden for de forskellige grupper af kræftsygdomme, men er særlig
spiserøret en eller to udposninger, der fungerer som lunger. De findes i Sydamerika, Afrika og Australien. Af de nulevende lungefisk ligner den australske art mest stamformerne med store skæl og veludviklede kvastfinner, mens den sydamerikanske og de fire afrikanske arter
spiserøret, fortsætter transporten som en peristaltisk transport, styret fra et synkningscenter i hjernestammen tæt ved respirationscentret. Passagetiden for fast føde gennem spiserøret er 7-8 sekunder; væske passerer væsentlig hurtigere. Kontraktionen af de muskler, der under synkning hæver ganen, fremkalder