Jerusalems historie
al-Malik fik pladsen navnet Haram al-Sharif, idet man mente, at stedet var al-Aqsa, det fjerne bedested, som Muhammed var blevet ført til af englen. Ved den sydlige ende af pladsen opførtes en overdækket bedehal, al-Aqsa-moskéen
al-Malik fik pladsen navnet Haram al-Sharif, idet man mente, at stedet var al-Aqsa, det fjerne bedested, som Muhammed var blevet ført til af englen. Ved den sydlige ende af pladsen opførtes en overdækket bedehal, al-Aqsa-moskéen
al-Aqsa-moskéen og Klippemoskéen. På trods af byens nuværende politiske status har den gamle bydel fortsat et overvejende arabisk præg. Af de ca. 360.000 indbyggere i Østjerusalem er ca. 175.000 jøder. Bydelen er præget af markedshandel, forretningskvarterer, hoteller, restauranter
al-Rahman 1., undslap til Spanien, hvor han i 756 grundlagde et nyt umayyadisk dynasti i Córdoba, det spanske kalifat. Kunst Normgivende for moskébyggeriet blev søjlehallen, således som den er bevaret i moskéen i Medina og al-Aqsa-moskéen på
moské eller helligdom, hvor ikke-muslimer er uønskede, er haram, og bedehallen i moskéen betegnes ofte haram i modsætning til den åbne gård. Tempelbjerget i Jerusalem med Klippemoskéen og al-Aqsa-moskéen benævnes Haram al-Sharif. Ordet anvendes ofte synonymt
al-Aqsa-moskéen og Klippemoskéen været under administration af en særlig islamisk fond, Waqf, der har udformet skiftende restriktioner for ikke-muslimers adgang til stedet. Herudover har israelske sikkerhedsstyrker haft adgang til at afpatruljere området, som ofte har været skueplads
Al-Aqsa, al-Aqsa-moskéen, Masjid al-Aqsa, moské på Tempelpladsen i Jerusalem, beliggende nær Klippemoskéen. Bygningen går muligvis tilbage til Umar 1.s tid (kalif fra 634) og fik efter flere ombygninger under bl.a. Abd-al-Malik (kalif fra
det jordanske styre 1948-1967 var jøder forment adgang. Efter Seksdageskrigen blev bedestedet retableret og udvidet, og navnet ændredes til Vestmuren eller blot Muren. På Tempelpladsen over Grædemuren rejser sig al-Aqsa-moskéen. Læs mere i Den Store Danske Jerusalem
al-Malik (kalif i 685-705) lod først Klippemoskéen og siden al-Aqsa-moskéen opføre i Jerusalem. De umayyadiske besiddelser i Palæstina blev overtaget af abbasiderne efter 750, men kun enkelte af de abbasidiske kaliffer, fx al-Mamun (kalif 813-833), udviste
al-Aqsa-moskéen i Jerusalem det tredjevigtigste valfartsmål (efter Mekka og Medina). Vigtige kristne valfartssteder Inden for kristendommen i øvrigt er andre vigtige valfartsstæder Rom med apostlen Peters grav, Santiago de Compostela i Spanien, Lourdes i Frankrig og Guadalupe i
al-Aqsa-moskéen, to af islams vigtigste helligdomme; Grædemuren, der er et jødisk bedested, er en del af muren omkring Herodes' tempel. Ud fra beskrivelsen i Bibelen har man, især i 1500-1800-tallet, søgt at genskabe Salomons Tempel, der