tusindben
tusindben, heraf 43 fra Danmark. Udseende Kroppen består af et stort antal næsten ens led, hvoraf de fleste bærer to par ben. Kun en enkelt art af tusindben har faktisk 1.000 ben — det er den gravende Eumillipes persephone fra Australien
tusindben, heraf 43 fra Danmark. Udseende Kroppen består af et stort antal næsten ens led, hvoraf de fleste bærer to par ben. Kun en enkelt art af tusindben har faktisk 1.000 ben — det er den gravende Eumillipes persephone fra Australien
tusindben havde mange ensartede, lemmebærende led. Insektkroppens led danner tre funktionelle enheder: hoved, bryst og bagkrop. Hoved Hovedet omfatter formentlig mindst seks led, der er vokset sammen til en fast hovedkapsel. Det forreste afsnit bærer synsorganerne, der omfatter et par
Millepeda, (jf. eng. millepede tusindben, af lat. millepeda bænkebider, af mille + pes, pedis fod), tusindben.
fra aminosyrer på samme måde som planter. Nogle tusindben har langs siden nogle kirtler, hvor cyanogene glykosider holdes adskilt fra nedbrydende enzymer. Angribes tusindbenet, kan det ved at åbne kirtlerne producere aldehyder, ketoner og hydrogencyanid, som sprøjtes ud på angriberen.
af individer af en plante- eller dyreart pr. arealenhed, fx tusindben pr. m2 eller markmus pr. hektar. Densitet er et basalt begreb inden for den kvantitative økologi; se også bestandsanalyse. Læs mere i Den Store Danske bestandsanalyse densitet (massefylde) økologi
tusindben, skorpioner og ikke-flyvende insekter op, og lige før periodens udløb viste de første landhvirveldyr sig. Den ældste kendte padde, Ichthyostega, er fundet i lag fra Sen Devon i Grønland. I havet afløste fisk med kæber gradvis de kæbeløse
tusindben, men er ikke noget problem for fugle, fluer og edderkopper. Dyr, der ikke aktivt kan spredes ved at flyve, svømme eller gå, kan imidlertid ofte spredes passivt. Hos mange dyr er der særlige stadier, der er specielt tilpassede til
tusindben). Entomologiens særstilling som zoologisk disciplin er dels betinget af land-leddyrenes enorme artsrigdom, skønsmæssigt 5-10 mio. arter, hvoraf knap 1 mio. p.t. er beskrevet, dels ved deres store praktiske betydning som planteædere og sygdomsspredere. Da de endvidere er
tusindben. Størstedelen af hvirveldyrarterne findes såvel i Europa som i Europas naboområder. Der er voldsomme forskelle mellem den forholdsvis artsrige fauna i Middelhavsområdet og de sydeuropæiske bjerge, bl.a. Alperne og Pyrenæerne, og den langt fattigere nordeuropæiske fauna, der helt nordpå
bevæger organismen sig mod lyskilden, ved negativ fototaksi bort fra denne. Fx søger mange insekter, der klækker fra jordbunden eller andre mørke steder, mod lyset. Derimod vil regnorme, tusindben og bænkebidere, der pludselig afdækkes i skovbunden, flygte bort fra lyset.