radioaktiv
Radioaktiv, som er i besiddelse af radioaktivitet.
Radioaktiv, som er i besiddelse af radioaktivitet.
radioaktive atomkerne (moderkernen) til en datterkerne, som kan tilhøre et andet grundstof. Datterkernen vil ofte selv være radioaktiv og henfalde spontant til en ny datterkerne osv., indtil den radioaktive henfaldsserie afsluttes med en stabil kerne. Strålingen fra et radioaktivt stof
radioaktiv forurening i økosystemer Den menneskeskabte forurening af omgivelserne med radioaktive isotoper hidrører især fra kernevåbensprængninger, udslip fra kernekraftværker, dumpning og udledning af radioaktivt affald fra fx oparbejdningsanlæg samt anvendelse i medicinen. Desuden frigives naturlige radioaktive isotoper som fx polonium
radioaktive molekyler kun tilsættes i kort tid til cellerne eller organismen, hvorefter det radioaktive stof bortfortyndes ved tilsætning af store mængder af det ikke-radioaktive molekyle. Denne fremgangsmåde, kaldet pulse-chase, gør det muligt tidsmæssigt at følge de enkelte trin
radioaktivt materiale i en prøve. Biokemi og molekylærbiologi I biokemi og molekylærbiologi bruges autoradiografi til at analysere resultaterne af eksperimenter, hvor radioaktive isotoper indbygges i et reaktionsprodukt. Den papirtynde prøve (fx fra elektroforese eller papirkromatografi), som indeholder det radioaktive stof
Radioaktivt affald, værdiløse genstande og materialer, der som følge af menneskelig virksomhed indeholder væsentlige mængder kunstigt frembragte radioaktive stoffer. Andre affaldsprodukter, hvor naturligt forekommende radium-, uran- eller thoriumisotoper er gjort mere tilgængelige, karakteriseres dog også som radioaktivt affald. Affaldet kan
Radioaktivt nedfald, radioaktive stoffer som ved kernevåbensprængninger eller ved udslip fra ulykker på nukleare anlæg spredes i atmosfæren og falder tilbage mod jordoverfladen, hvor de skaber radioaktiv forurening (se radioaktivitet (biologi og forurening)). Stormagterne gennemførte i perioden 1945-80 520 kernevåbensprængninger
radioaktive affaldsstoffer opbevares i sikre depoter. I forhold til de kendte atomkraftværker bliver det lettere at opnå tilstrækkelig sikkerhed, fordi fusionsreaktoren danner mindre og lettere håndterbart radioaktivt affaldsmateriale. Dertil kommer, at det radioaktive affald fra fusionskraftværker har en kort halveringstid
radioaktivt materiale i jordskorpen, naturligt forekommende radioaktive stoffer, fx radon i vore huse, eller menneskeskabte radioaktive stoffer fra reaktoruheld eller atomvåbenafprøvninger. En strålingskilde kan også være et røntgenapparat eller en partikelaccelerator, hvor ladede partikler som elektroner eller protoner accelereres til
radioaktive isotoper, især cobalt-60 og cæsium-137, der udsender gammastråler (fotoner). Strålingsanlæg uden radioaktive kilder Elektronacceleratorer og røntgenanlæg har ingen radioaktive kilder, idet de er elektriske anlæg, hvor strålingen forsvinder, når der slukkes for anlægget. I acceleratoren benyttes spændinger