diktatorisk
Diktatorisk, (af lat. dictatorius), bydende; herskende; enevældig.
Diktatorisk, (af lat. dictatorius), bydende; herskende; enevældig.
diktatorisk styre blev etableret med præstestyret i Iran i 1979, da shahen blev væltet, og Ruhollah Khomeini overtog magten. Siden har Mullaherne styret Iran. Ligeledes så man i Afghanistan et diktatorisk præstestyre oprettet, da Taleban kom til magten i 1996; det
diktatorisk: Reglen må ikke være sådan, at et bestemt individs præferencer altid bliver samfundets. Umulighedssætningen, som Arrow kalder "the general possibility theorem", siger, at for mere end to alternativer findes der ingen metode til frembringelse af en fælles præference, der
diktatorisk statsmagt. Anarkismen betragter enhver form for øvrighed (statsmagt), også en demokratisk regering, som et magtsystem, der gør borgerne ufrie. Menneskets oprindelige eller naturlige frihed findes, hvor mennesket er "ingen Øvrighed eller menneskelig Magt undergiven" (Holberg, Introduction til Naturens og
diktatorisk, dvs. som er lig med samfundets. Dette resultat, senere kendt som Arrows umulighedssætning, viser, at der er snævre grænser for, i hvor høj grad man på acceptabel måde kan udlede en samfundsmæssig ordning af individuelle holdninger. Teorien om social
diktatoriske styre i Saigon var ikke alene truet fra det ligeledes diktatorisk ledede nord, men også af udbredt modstand fra store dele af den sydvietnamesiske befolkning, som fortsat sympatiserede med Viet Minh. Særligt i landdistrikterne deltog mange i guerillakrig mod
sekulære ideologi. Han knyttede Tyrkiet tæt til Vesten, bl.a. gennem medlemskab af NATO i 1952. Menderes' antikemalisme og diktatoriske stil udløste i 1960 et militærkup; han blev afsat og året efter henrettet. I slutningen af 1980'erne blev Menderes rehabiliteret.
diktatoriske ledelse, men også over de såkaldte pyramidespil, hvor store dele af befolkningen blev tilskyndet til opsparing, men endte med at blive franarret deres penge som bl.a. stammede fra privatisering af boligmassen. Et folkeligt oprør med udspring i det sydlige
diktatoriske styre var præget af undertrykkelse, valgsvindel og brud på menneskerettighederne, men det fik også stabiliseret landets valuta og tilført Paraguay en vis modernisering; bl.a. blev vandkraftværket Itaipú bygget. Efter at være blevet valgt til præsident for ottende gang blev
af stigende nordamerikansk indflydelse. Arbejderbevægelsens betydning voksede, og kulturen blomstrede med forfattere som Mariátegui og Haya de la Torre. Leguía løste grænsekonflikten med Chile i 1929, men hans diktatoriske styre udløste sammen med den økonomiske verdenskrise i 1930 et statskup.