carbonater
er forbindelser, der indeholder ionen CO32-, fx calciumcarbonat, CaCO3. Læs mere i Den Store Danske carbon (forbindelser)
er forbindelser, der indeholder ionen CO32-, fx calciumcarbonat, CaCO3. Læs mere i Den Store Danske carbon (forbindelser)
Carbonater. Carbondioxid er opløseligt i vand, hvorved det danner kulsyre (carbonsyre): CO2 + H2O → H2CO3. Kulsyre kan danne to typer af salte: hydrogencarbonater (bicarbonater, tvekulsure salte) indeholdende ionen HCO3—, fx natriumhydrogencarbonat, NaHCO3, og carbonater (kulsure salte) indeholdende ionen CO32—, fx calciumcarbonat
Carbonat karst, landskab med dybe, uregelmæssige render og huller dannet ved opløsning af carbonatbjergarter (kalksten og dolomit). Opløsningen skyldes kuldioxidholdigt vand, der især angriber i revner og sprækker. Det opløste materiale genudfældes undertiden i drypstenshuler.
carbonater og silikater. Kun ganske få har økonomisk betydning: bastnäsit og monazit med størst indhold af lette lanthanider samt xenotim, der har størst indhold af de tunge. Bastnäsit udvindes bl.a. af carbonatitforekomsterne Mountain Pass i Californien og Bayan Obo i
carbonater, oxider og hydroxider. Omtrent 1/3 af manganmineralerne er silikater. De fleste af silikaterne, fosfaterne, arsenaterne og sulfaterne, eller over halvdelen af manganmineralerne, indeholder OH-ioner eller H2O. Carbonater, oxider og hydroxider er ofte sekundært dannet fra silikater. Forekomst Mangan
carbonater og sulfater. Calcium- og magnesiumforbindelser er meget udbredte, mens de øvrige forekommer sjældnere. Radium er radioaktivt og dannes selv som radioaktivt henfaldsprodukt. Ordet alkaliske jordarter blev indført før det moderne grundstofbegreb og dækkede over en række forbindelser, der nu
carbonat-, sulfat- og silikatmineraler samt som oxid-, hydroxid-, fosfat-, arsenat-, borat-, nitrat- og oxalatmineraler. Pga. lighed i ionstørrelse kan magnesium erstatte jern(II), cobalt, nikkel og zink. I ultramafiske bjergarter udgør magnesium 35 g/t, i mafiske bjergarter 10 g/t og
carbonater, sulfater, arsenater, fosfater, vanadater, niobater og silikater. De vigtigste er oxiderne uraninit og begblende samt de gule, grønne og orange mineraler med uranylioner, de såkaldte uranglimmere, der er fosfater, vanadater og silikater som autunit, carnotit, torbenit og uranophan. Forekomster
carbonater, sulfater, silikater m.m. Aske af passende sammensætning blev tidligere anvendt som udgangsmateriale ved fremstilling af uorganiske salte; specielt har der været en betydelig produktion af kaliumcarbonat (potaske) ud fra træaske og senere, i større omfang, ud fra aske fra
carbonater, oxider og sulfater. Bariums egenskaber egenskab værdi Nummer 56 Atomtegn Ba Navn barium Relativ atommasse 137,327 Densitet 3,51 g/cm3 (20 °C) Smeltepunkt 725 °C Kogepunkt 1640 °C Opdagelse 1774 (C.W. Scheele) Bariumionen er meget stor ligesom kaliumionen