Øresundstolden
Øresundstolden, se Sundtolden.
Øresundstolden, se Sundtolden.
(Danmarkshistorien)
efterhånden mange penge, de forbisejlende skippere lagde i Øresundstoldens kasse. Begrundelsen for at opkræve tolden var, at den danske konge beskyttede farvandene mod sørøvere, lod udlægge bøjer og kendemærker på farlige rev og grunde og med stor bekostning sørgede fo
Øresundstolden, der blev indført i 1429. Tolden pålagde alle skibe, der sejlede igennem Øresund, at betale en afgift til kongen. Magtmidlet bag opkrævningen blev den nyopførte borg Krogen, der efter en ombygning i 1577 skiftede navn til Kronborg. Som en
Øresundstolden tilhørte formelt kongen, og sammen med de svenske løsepenge for Älvsborg gjorde de omkring 1620 Christian 4. til en af Europas rigeste fyrster. Frem til interventionen i Kejserkrigen 1625 kunne han derfor optræde som långiver for danske adelige og
Øresundstolden og endelig af en række mindre indtægtskilder. Dette system fungerede tilfredsstillende indtil begyndelsen af 1600-tallet. Under normale forhold var statens opgaver ikke særlig udgiftskrævende. De indskrænkede sig væsentligst til opretholdelse af lov og orden samt sikring af stænderprivilegierne
Øresundstolden Under krigen indførte Erik ca. 1429 Øresundstolden, som i mere end 400 år skulle tilføre kronen betydelige indtægter. Krigsførelsen fremtvang en øget beskatning i Sverige og skærpede den i forvejen hårde lokalforvaltning. Allerede ved Margrete 1.s død sporedes
tabet af Hertugdømmerne. C.A. Bluhme blev i 1857 tildelt Elefantordenen for sin indsats under de vanskelige forhandlinger i 1855-1857 med de fremmede sømagter om Øresundstoldens afløsning. Læs mere i Den Store Danske statsministre i Danmark Danmarks historie 1814-1900
Øresundstolden. ... Læs videre om dansk kunst i barokken. Nyklassicisme og guldalder I 1738 blev det første danske kunstakademi oprettet under Christian 6. og fik flere udenlandske kunstnere som lærere, heriblandt den svenske portrætmaler Carl Gustaf Pilo, den tyske maler og
Øresundstolden. Hoflivet var bevidst iscenesat med henblik på at opfylde æstetiske og allegorisk-politiske behov. I forbindelse med de store dynastiske festdage, kroninger, bryllupper etc., arrangeredes pragtoptog og turneringer, der opførtes musik og balletter, der blev bygget triumfbuer og affyret
Øresundstolden blev ophævet samme år, og Toldloven af 1863 var en moderat-liberal reform. Udbygningen af jernbaner og telegraf tog fart i 1850'erne, der oprettedes gasværker i de større byer, og i 1857 grundlagde C.F. Tietgen Privatbanken som den