umoralsk
Umoralsk, anstødelig; sammenlign med amoralsk og moralsk.
Umoralsk, anstødelig; sammenlign med amoralsk og moralsk.
Amoralsk, uden moral; hverken moralsk eller umoralsk; sammenlign med umoralsk.
Ad turpia nemo obligatur, (lat.), ingen kan forpligtes til at gøre noget umoralsk.
umoralske, 1939) om historikeren Michel, der under en rejse til Algeriet forlader sin dødssyge hustru for at strejfe omkring med drengen Moktir. Opvæksten i en dybt religiøs calvinistisk familie og det betændte forhold til kusinen, som han senere giftede sig
umoralske individer, og at disse har været de mest nyttige samfundsborgere, da samfundets velstand er betinget af lasternes størrelse, eller som det hedder i bogens undertitel: "private Vices, public Benefits" ('private laster er samfundsmæssige goder'). Mandeville problematiserer i værket at
umoralsk og asocialt, at staten fristede danske familier til at ødsle penge bort på spil. De Danske Gymnastikforeninger takkede derfor i en årrække nej til tipsmidler, men accepterede tilsvarende beløb over Finansloven. Den moralske diskussion ebbede efterhånden ud, men har
umoralsk dualisme kommer til udtryk i den skarpe skelnen mellem "os" og "de andre", venner og fjender, frelste og fortabte, som kendetegner dogmatiske ideologier og religioner. En forskel mellem den dagligdags og en "højere" virkelighed eller mellem helligt og profant
umoralske, bl.a. fordi kvinderne spiste med ved bordet og drak vin. Den etruskiske kultur opfattes i dag af de fleste forskere som en videreudvikling af jernalderens Villanova-kultur (ca. 900-720 f.v.t.) i Mellemitalien. Tidligere mente man, at etruskerne var
umoralsk og fortrænges til det ubevidste. Han lægger sig herved tæt op ad Antonin Artauds idé om et "grusomhedens teater", der forløser gennem en rituel gennemspilning af tabubelagte og ekstreme oplevelser. Fernando Arrabals teater har i tidens løb været genstand
umoralsk og forsvarede sanselighed og seksualitet på baggrund af en filosofisk idealisme. Efter at Jena-kredsen var gået i opløsning, rejste Friedrich Schlegel til Paris (1802-04), hvor han efter indgående sanskritstudier gav den indoeuropæiske sprogvidenskab vigtige impulser med afhandlingen